Den klassiske sexologi havde et uafklaret forhold til naturen, lad os sige det sådan. På den ene side sendte man rask væk seksuelle praktikker i skammekrogen med henvisning til »naturens orden« – på den anden side var både sundhed og sædelighed truet, hvis »dyriske drifter« fik frit løb.
Præmieeksemplet er homoseksualitet, som med en logisk absurditet blev anset for dyrisk »omgængelse mod naturen«. Den homoseksuelle gjorde sig skyldig i naturstridigt svineri. For lidt staudebed, for meget gris.








