0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen (arkiv)
Foto: Finn Frandsen (arkiv)
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Özlem Cekic skriver historie til 175.000 skoleelever: Hun vil bryde tabu om omskæring af drengebørn

Tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic skriver historie til 175.000 skoleelever om omskæring af drengebørn.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Børnebogsforfatter og tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic har i skolebogen LæseRaketten skrevet en historie, der er målrettet skolebørn og omhandler omskæring af drengebørn.

Ifølge Cekic skal historien hjælpe lærere og elever til at tale om omskæring, og om hvorfor nogle drenge ser anderledes ud.

»Realiteten er, at der er tusindvis af drengebørn, som er omskåret. Så er vi nødt til at snakke med dem om det, uden det bliver stigmatiserende. For de kan jo godt se, at de er anderledes«, siger hun.

Özlem Cekic håber, at historien vil bidrage til en større kultur- og religionsforståelse mellem børn med forskellig religiøs og kulturel baggrund. For omskæring er et emne, der kan være meget svært at tale om, mener hun.

»Debatten er ekstremt dæmoniserende. På den ene side har du mennesker, der mener, at det er en lemlæstelse af børn og kalder det tortur. På den anden side har du forældre, der omskærer, som finder det helt naturligt og ikke forstår, at nogle synes, at det er underligt at skære forhuden af raske børn«.

LæseRaketten udgives årligt af udviklingsorganisationen Oxfam Ibis og når ud til cirka 175.000 skolebørn. Formålet er at præsentere børn for ting, der er fremmed for deres egen hverdag, men alligevel er en del af den.

Historien omhandler den dansk-kurdiske pige Ayse, som får en lillebror. Hun glæder sig til sin lillebrors omskæringsfest, men skal over for sine veninder forsvare omskæringen af lillebroren.

Personligt er Cekic imod et forbud mod omskæring, men understreger, at historien ikke er en reklame for omskæring.

» Jeg synes, at de, der går ind for et forbud, hurtigt glemmer, hvordan det skal effektueres. Skal vi kriminalisere samtlige muslimer og jøder i Danmark? Skal vi tvangsfjerne børn, der bliver omskåret? Jeg tror ikke, at det er vejen frem«, lyder det fra Özlem Cekic.

Ifølge Özlem Cekic tjener hun intet på historien, da den er doneret til Oxfam Ibis.

LæseRaketten sendes ud til skoler i denne uge.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden