Der gik en arkitekt igennem stuen’, hed en tegning af Carl Jensen i Svikmøllen i 1943. Tegningen viste, hvad der ville ske med ens hyggelige hjem, hvis man fik besøg af en arkitekt.
Den stue, der før var farseret med familiebilleder, tykke tæpper, grønne planter og tunge mahognimøbler, ville efter arkitektens besøg fremstå næsten tom. Hvide vægge, træmøbler, abstrakt kunst, bare gulve og en stor PH-lampe ville have indfundet sig, og hvor man før kunne sidde mageligt i polstrede stole, ville man nu være presset ned i skarpe lænestole i gulvhøjde, så man sad med knæene stikkende lige op i luften.








