Mads, hvorfor laver du aldrig dine lektier«, spørger en pige med albansk baggrund en klassekammerat med dansk baggrund under noget gruppearbejde på en folkeskole på Amager. »Fordi jeg ikke gider«, svarer Mads.
»Han tror, han er perker«, siger pigen med albansk baggrund til de andre i gruppen. Og da Mads lidt efter siger, at han ikke ved, »hvad fuck«, han skal skrive, svarer pigen: »Perkersprog! Det er fandeme ikke godt, det der«.
Gadesprog – eller såkaldt perkerdansk – er i gang med at skifte betydning. Tidligere dækkede det over en række sproglige træk, som signalerede, at man havde indvandrerbaggrund. Men i dag kan alle børn, uanset etnisk baggrund, tale eller opføre sig som 'perkere'. Og det betyder ikke længere nødvendigvis, at man kommer fra en anden del af verden. Blandt skoleelever i 10-12-års alderen kan det også betyde, at man bander for meget eller ikke tager skolearbejdet seriøst, viser ny forskning.
»Hvis du bander eller mobber, kan det også blive opfattet som perkeragtigt, uanset om du har dansk baggrund eller indvandrerbaggrund. Og hvis du taler gadesprog i skolen, bliver du opfattet som en, der ikke laver lektier eller opfører dig ordentligt. Så lever du ikke op til skolens normer. Og børnene ved, at det er noget, de skal holde sig fra, hvis de gerne vil opfattes som seriøse skoleelever«, siger sprogforsker Thomas Rørbeck Nørreby fra Københavns Universitet. Han har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling, ’Sprog og sociale statusforskelle i to urbane skoler’.
