Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Historiker langer ud efter bog om 'Landsforrædernes Børn': »At vi som samfund har glemt at gå i dialog med de her børn, synes jeg er noget sludder«

Forfatter og antropolog Anne-Marie Christensen er selv barnebarn til en landsforræder. Nummer 37 på billedet er hendes morfar, Asmus Andersen, der i 1945 blev anholdt for at være en del af SS-division Wiking og Schalburg-korpset. I alt blev 13.521 dansker dømt for landsforræderi under retsopgøret efter Anden Verdenskrigs afslutning. Foto: Billed Bladet Foto: Billed Bladet
Forfatter og antropolog Anne-Marie Christensen er selv barnebarn til en landsforræder. Nummer 37 på billedet er hendes morfar, Asmus Andersen, der i 1945 blev anholdt for at være en del af SS-division Wiking og Schalburg-korpset. I alt blev 13.521 dansker dømt for landsforræderi under retsopgøret efter Anden Verdenskrigs afslutning. Foto: Billed Bladet Foto: Billed Bladet
Lyt til artiklen

I aften tænder mange danskere levende lys, og lader dem stå i vindueskarmen. For de fleste er det formodentlig en markering af Danmarks befrielse fra den tyske besættelsesmagt i 1945. Men i virkeligheden burde lysene også brænde for de titusindvis af børn, der måtte leve med skyld og national fordømmelse, fordi de var barn af en forælder, der blev dømt for landsforræderi.

Det mener i hvert fald forfatter og antropolog mag. art. Anne-Marie Christensen. I sin nye bog ’Landsforrædernes Børn’, som udkom i dag og er en kvalitativ antropologisk analyse, giver hun et indblik i nogle af »de alvorlige og langstrakte konsekvenser, som retsopgøret med de 13.521 dømte landsforrædere fik for deres børn«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her