Politikens anmelder Henrik Palle er alt andet end begejstret for DR’s nye programserie om nogle af vores største forfattere med standupkomiker Mick Øgendahl som vært.
Palle kvitterer med to hjerter ud af seks mulige til første afsnit, der handler om Danmarks måske mest berømte forfatter, H. C. Andersen. Programmets tolkning af forfatterskabet er banal, og det hele er bundet sammen i en julekalenderagtig fortælling, mener anmelderen, der tvivler på, at DR får danskerne til at læse flere bøger med sine programmer.








