Noget af det mærkværdigt fascinerende ved Olga Ravns nye sci-fi-roman, ’De ansatte’, er måden, hvorpå dens univers overhovedet ikke forklares. Noget helt bizart beskrives, som om det er helt naturligt (genkender vi ikke alle det fra arbejdspladsen?).
Og mens man forsøger at opleve teksten, tvinges man ud i nogle foruroligende og helt svimlende hallucinationer. Nogle af dem intuitivt genkendelige – som om vi som læsere på samme måde som romanens ansatte aner nogle muligheder, vi ikke troede fandtes – andre helt fremmedartede.








