Tommy Flauensgaard er lige ved at tage dækkenet af den Mustang, han sammen med en kammerat, der ejer bilen, kører ræs i et par gange om året. Hvis folk mangler noget at smile af, skulle de prøve sådan en en weekend, siger han. Bagved står en udbrændt bil, som Flauensgaard møjsommeligt skal til at bringe til live igen.
Vores biler skal snart køre på el. Men for nogle mennesker er lugten af benzin og brølet fra en motor selve skønheden i livet. Ny reportageserie om benzinkultur starter hos Tommy Flauensgaard, der bliver glad af at høre motoren på en god amerikanerbil.
Tommy Flauensgaard forklarer det selv som en logisk, glidende bevægelse.
Først faldt han over en Buick fra 1958, som han ikke kunne leve uden.
Siden han for mange år siden kom i lære, havde han været karseklippet, fordi det var praktisk. Men efter den store vogn begyndte at holde i garagen, fulgte håret ligesom naturligt med ud, indtil han en dag stod og slikkede det bagover.
Derhjemme sneg teaken sig ind alle steder, og hans kones kjoler fik flere og flere prikker og mere og mere strut.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
