En barnegynge hænger ned fra det meterhøje loft i Carl Krulls atelier mellem ansigter og figurer, som stirrer ned på en fra malerier og grafiske tryk i forskellige størrelser. Med fejende armbevægelser slår han ud mod den side af rummet, hvor septemberlyset siver ind fra det store ateliervindue og oplyser skrivebordet og hylden ovenover.

»Det hele heroppe ser ud præcis, som dengang Agnes Slott-Møller brugte det«, siger Carl Krull med reference til den danske kunstmaler og finder et falmet sort-hvidt billede frem.