Forfatterskolens bestyrelsesformand, professor Bodil Marie Stavning Thomsen, oplyser, at man næste år vil tage stilling til antallet af bestyrelsesmøder.
Arkivfoto: Therese Jægtvik

Forfatterskolens bestyrelsesformand, professor Bodil Marie Stavning Thomsen, oplyser, at man næste år vil tage stilling til antallet af bestyrelsesmøder.

Kultur

»Det ser mærkeligt ud«: Eksperter retter kritik mod Forfatterskolens bestyrelse

Forfatterskolens bestyrelse har svigtet ved kun at have to faste årlige møder, og den øverste ledelses forbindelse til uddannelsesinstitutionen er dermed blevet lemfældig, lyder nu kritikken.

Kultur

To gange årligt. Oftere behøver Forfatterskolens bestyrelse ikke at mødes for at leve op til uddannelsesinstitutionens egne vedtægter. Men det er alt for lidt.

Det mener professorer med speciale i ledelse, der undrer sig over, at Forfatterskolens øverste ledelse, bestyrelsen, ikke har flere faste årlige bestyrelsesmøder og har sørget for at etablere en tættere kontakt mellem rektor og bestyrelsesformand.

»Det er svært at agere øverste ledelse, hvis man ikke mødes hyppigere. Praksis for mange uddannelsesinstitutioner er, at man mødes mindst fire gange om året. Jeg har svært ved at forestille mig et gymnasium eller en anden skole, som mødes mindre end fire gange om året. Og med for eksempel fire møder om året kommer man stadig noget på afstand af den daglige drift«, siger professor Per Nikolaj Bukh fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Den aktuelle uro på Forfatterskolen peger på, at bestyrelsens forbindelse til skolen har været »lemfældig«, og det har gjort skolen til »en sårbar offentlig institution«, mener Bent Meier Sørensen, professor i ledelse, politik og filosofi på CBS i København.

»Man kan sige: Nu kan bestyrelsen med flammeskrift se, at det langtfra er nok at mødes to gange om året, hvis man skal lede en moderne organisation. Måske var det okay i Poul Borums tid, men det er ikke nok i dag«.

Bent Meier Sørensen tilføjer:

»Skal Forfatterskolen reparere sit ry og rygte, må bestyrelsen på banen med flere bestyrelsesmøder og en mere synlig bestyrelsesformand«.

Advarsel til lærer

I en artikel i Politiken søndag fremgik det, at Forfatterskolens rektor, Jeppe Brixvold, blev fyret i oktober efter en række konkrete sager.

Tilbage i 2010 blev en lærer bortvist og fyret fra Forfatterskolen, efter at han i fuldskab voldsomt havde overfuset en kvindelig elev. Læreren blev genansat i 2016 af Jeppe Brixvold, uden at han rådførte sig med sin bestyrelse. Da bestyrelsen efterfølgende blev orienteret, udtrykte flere medlemmer undren, men accepterede ansættelsen.

»Er det normalt, at man fyrer folk og ansætter dem igen, eller er det usædvanligt? Jeg synes, dette forløb er usædvanligt, og så er det hensigtsmæssigt, at man orienterer om det. Man kunne også have valgt at drøfte beslutningen med bestyrelsesformanden, inden man traf den«, siger professor Per Nikolaj Bukh.

Da samme lærer i 2016 igen overfusede en elev voldsomt under en tur til en svensk forfatterskole, modtog læreren en advarsel fra rektor Jeppe Brixvold og blev fritaget for undervisning i en periode. Men rektoren orienterede ikke bestyrelsen, som skolens egne regler ellers foreskriver, og først 18 måneder senere, da bestyrelsen havde hørt om episoden ad bagveje, tog den sagen op.

Nu kan bestyrelsen med flammeskrift se, at det langtfra er nok at mødes to gange om året, hvis man skal lede en moderne organisation

På et møde i maj i år modtog Jeppe Brixvold en reprimande for ikke at have orienteret bestyrelsen om personalesagen og desuden en advarsel for selv at have overtrådt reglerne om alkohol og stoffer. Alligevel valgte bestyrelsen at fortsætte samarbejdet indtil oktober, da bestyrelsen modtog et brev fra 55 forfattere, der opfordrede til en uvildig undersøgelse af skolen. Rektoren blev fyret, for, som bestyrelsen meddelte, »at få skabt ro og for at arbejde for den rette ånd og kultur«.

Mandag rettede en række eksperter i ansættelsesret her i avisen kritik mod rektor Jeppe Brixvolds håndtering af sagen, og professor Bent Meier Sørensen vurderer ligeledes, at hovedansvaret for problemerne ligger hos den fyrede rektor, men han retter også kritik af bestyrelsen.

»Det er ansvarspådragende, at rektor ikke orienterede sin bestyrelse om personalesagen og overtrådte skolens regler. Men det ville have været korrekt at påbegynde en fyringssag på det tidspunkt, hvor det stod klart for bestyrelsen«, siger professoren, der undrer sig over, at fyringen først skete efter pres fra en række kulturpersoner.

»Det ser mærkeligt ud, når bestyrelsen allerede før havde en udmærket sag«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Kulturen er blevet forrået«

I Slots- og Kulturstyrelsen afviser man, at Kulturministeriet skulle have ført bedre tilsyn med Forfatterskolen. Kulturministeriet rangerer godt nok over uddannelsesinstitutionen, fordi staten yder driftsstøtte, men da Forfatterskolen er en selvejende institution, fører ministeriet udelukkende tilsyn med »de økonomiske forhold og offentlige midler«, lyder det fra styrelsen. Her oplyser man desuden, at det er bestyrelsen selv, der bestemmer, hvor mange møder den holder.

Dermed peger pilen igen tilbage på bestyrelsesformanden, der er udpeget af kulturministeren blandt medlemmerne. Indtil 2015 var formanden professor, dr. Henk A. van der Liet, og han bekræfter, at man i hans tid holdt to årlige møder. Han blev efterfulgt af professor mso Bodil Marie Stavning Thomsen fra Aarhus Universitet, der fortæller, at der på det tidspunkt var tradition for to møder.

»I min bestyrelsesperiode har vi dog reelt afholdt flere møder efter behov«, siger hun.

Sidste år holdt man dog kun to møder, men i 2016 kom man op på fire møder, og det når man også op på i år, forklarer bestyrelsesformanden, som understreger, at alle medlemmer har været indkaldt.

»Men den daglige ledelse har ikke deltaget i alle møder«, siger hun.

I det kommende år vil bestyrelsen drøfte skolens fremtidige organisering og i den forbindelse tage stilling til antallet af bestyrelsesmøder, forsikrer bestyrelsesformanden, men hun ønsker også at pointere, at det er en lille skole:

»Forfatterskolen er usammenlignelig med et gymnasium. Der optages 6-10 elever om året, og uddannelsen strækker sig over 2 år. P.t. går der 17 elever på skolen«.

Men trods størrelsen må bestyrelsen forstå, at man har at gøre med en særlig institution, mener professor Bent Meier Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er en institution, hvor der har været en praksis ud over det, man normalt ser på offentlige institutioner, og der stilles store krav til, hvordan man håndterer mediesager«, siger han.

Men ligefrem at indføre nye stramme regler for Forfatterskolen på baggrund af den aktuelle uro er ikke en vej at gå, advarer Bent Meier Sørensen.

»Kulturen er blevet forrået på Forfatterskolen. Det er en organisation, hvor ledelsen har overtrådt reglerne og undladt at skride ind. Men man skal ikke straffe alle voksne, fordi nogle opfører sig som børn. 99 procent af offentligt ansatte kender reglerne«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce