Forfatterskolens rektor, Jeppe Brixvold, orienterede ikke bestyrelsen, da han ansatte en omstridt lærer. Og bestyrelsen reagerede først med kritik, da forfattere skrev. Skolen har nu oprettet en whistleblower-ordning.
Foto: Lasse Kofod

Forfatterskolens rektor, Jeppe Brixvold, orienterede ikke bestyrelsen, da han ansatte en omstridt lærer. Og bestyrelsen reagerede først med kritik, da forfattere skrev. Skolen har nu oprettet en whistleblower-ordning.

Kultur

Jurister om rektor på Forfatterskolen: Meget usædvanligt at genansætte omstridt lærer

Rektor på Forfatterskolen blev ansat til at skabe ro, men genansatte en omstridt lærer. Eksperter i ansættelsesret betegner den praksis som usædvanlig. Kulturordfører undrer sig over, at bestyrelsen ikke reagerede og forventer en orientering fra kulturministeren.

Kultur

Usædvanligt og mærkeligt. Sådan betegner to eksperter i ansættelsesret Jeppe Brixvolds praksis, da han som rektor for Forfatterskolen i 2016 valgte at genansætte en lærer, som ellers tidligere var bortvist fra skolen efter at have overfuset en elev voldsomt.

Den nu fyrede rektor, Jeppe Brixvold blev som beskrevet i Politiken søndag ansat til i 2015 at skabe ro på Forfatterskolen.

Skolen havde været inde i en periode med turbulens og betændt klima, efter at Brixvolds forgænger havde chikaneret en elev seksuelt.

Jeppe Brixvold valgte imidlertid at ansætte den tidligere bortviste lærer, og han orienterede ikke bestyrelsen om det. Begge dele betegnes nu af jurister med speciale i ansættelsesret som usædvanligt.

»Jeg har ikke hørt om fortilfælde. Det lyder ret usædvanligt«, siger advokat Lise Moth fra Moth Advokatfirma, der har ekspertise i ansættelsesret.

Moth understreger, at vi ikke skal dømmes resten af vores liv for noget, vi har gjort én gang.

»Men det her lyder usædvanligt. Det er ikke ulovligt, men det foregår på en skole, hvor det før er gået ud over en elev. Hvis rektor skal kunne forsvare en genansættelse, skal der være sket en ændring eller forbedring« siger hun.

Også en anden specialist i ansættelsesjura, advokat Michael Christensen fra advokatfirmaet MHC Law, undrer sig over Jeppe Brixvolds disposition:

»Det er usædvanligt«, siger han. »Hvis rektor har syntes, at han var kompetent – og så kan man være rygende uenig med ham – så er der ikke noget ansættelsesretligt galt i, at man ansætter en person igen senere. Det er ikke ulovligt, men man må sige, at det er kontroversielt«.

Michael Christensen kan ikke selv huske, at han er stødt på fortilfælde, men han vil også vurdere, at den praksis vil være en, man ikke råber højt om:

»Folk, der vil genansætte, vil nok gå stille med dørene«, siger advokaten.

»Måske er der blevet fyret for at få ro på sagen eller ro på mediemøllen. Genansætter man så et stykke tid efter og tænker, at nu er der ingen, der bemærker det, går man nok stille med det«.

Undlod at orientere


Når rektor som på Forfatterskolen vælger at genansætte på trods af tidligere problemer, er der et andet forhold, der kan undre advokaterne: At rektor ikke orienterede Forfatterskolens bestyrelse, da han ansatte. Først da læreren var ansat, orienterede Jeppe Brixvold en ny bestyrelse om, at han havde genansat den omstridte lærer.

At undlade at informere sin bestyrelse om så betændt en sag, er usædvanligt, understreger advokat Lise Moth.

»Hvis rektor mente, at det var nødvendigt at ansætte den pågældende lærer igen, ville jeg som bestyrelsesmedlem forvente at blive orienteret. Jeg ville studse over ikke at blive orienteret, når der foreligger en så usædvanlig sag«.

Er det gængs praksis at orientere?

»Det er i hvert fald god stil«, siger Lise Moth.

»Og uden at kende Jeppe Brixvolds bevæggrunde må jeg sige, at han også sætter sig selv i en udsat position, når han vælger at handle på egen hånd i sådan en sag. Det er ikke ulovligt, men usædvanligt«.

Advokat Michael Christensen siger tilsvarende, at »det ville være det normale at orientere bestyrelsen«.

Set fra bestyrelsens side, fordi den typisk vil orienteres om sager, der kan få betydning, og set fra rektors side, fordi man typisk vil vurdere, at det nok er en god idé.

Men der er ikke nogen regel om, at bestyrelsen skal orienteres, siger Michael Christensen:

»Det er ikke hård jura. Men af rent etiske grunde ville jeg selv have orienteret bestyrelsen«.

DF: Jeg havde reageret

Jeppe Brixvold har ikke nogen kommentarer, siger han. Han har tidligere forklaret Politiken, at han ikke vil udtale sig om håndteringen af personalesagen.

Det samme gælder bestyrelsesformanden for Forfatterskolen, Bodil Marie Stavning Thomsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politiken ville gerne have spurgt, hvad der lå bag, at man i første omgang kritiserede Jeppe Brixvold, men derpå, da forfattere udefra skrev et brev om kritisable forhold, fyrede ham.

Ifølge kulturordfører for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen er det en sag for kulturminister Mette Bock at afgøre, om bestyrelsen har stået stærkt og levet op til sit ansvar.

»Men jeg er selv formand for en kulturinstitution, og havde min direktør handlet sådan, så havde jeg reageret på det«, siger politikeren og understreger, at det er direktøren – her rektoren – der har ansvar for at ansætte og afskedige.

Bestyrelsens ansatte først en rektor til at skabe ro på skolen. Da den omstridte lærer, der tidligere havde skabt problemer, var blevet ansat, reagerede bestyrelsen i to tempi: først uden fyring. Og derpå, da der kom en henvendelse udefra, med fyring.

Alex Ahrendtsen vil ikke kommentere forløbet eller svare på, om det er en hensigtsmæssig og ansvarlig måde at reagere på.

»Det må kulturministeren svare på; det er hende, der har ansvaret«, siger han.

»Jeg går ud fra, at hun vil orientere os om, hvorvidt det bør have konsekvenser for Forfatterskolen, og om skolen har styr på tingene«.

Kulturministeren har tidligere sagt til Politiken, at hun følger sagen nøje, men ikke vil kommentere sagen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce