Som i et drømmesyn følger kameraet to kappeklædte kvinder ridende på hver sin ganger gennem et diset landskab, der skiftevis minder om et almindeligt parcelhuskvarter og antager mytologiske dimensioner.
Det er duoen Hanne Nielsen & Birgit Johnsen, når de er bedst. Og det er de, når man som beskuer ikke er spor sikker på, om man er vidne til en postapokalyptisk alvor eller bare betragter en midlertidig vejafspærring.
Som videoværket skrider frem, stiger den ene kvinde af sin hest og fortsætter til fods ved siden af den anden kvinde, der rider på et æsel. Og har man endnu ikke fanget referencen til ’Don Quixote’, ender makkerparret under moderne vindmøller, der med deres store vinger skærer huller i luften.
Men mere præcist bliver ’Outside is Present’ fra 2017 aldrig, så værket ligger vidt åbent for fortolkning. Det hører nemlig til den kategori på Nielsen & Johnsens retrospektive udstilling, hvor det handler om at bryde med de fortælletekniske dogmer – og dermed også med beskuerens forventning om et handlingsforløb.
Fravær af ansigter, men kropsligt nærvær
Det samme ses i videoinstallationen ‘Territoriale udsagn’, der i 2002 blev vist netop på Overgaden og nu er udgangspunktet for det genbesøg, der indgår i udstillingens titel. ’Revisit’ er således en udstillingsrække, hvor Overgaden hvert år siden 2013 har geninviteret tidligere udstillere til en større undersøgelse af både Overgaden som udstillingssted og kunstnernes praksis.
For Hanne Nielsen (f. 1959) og Birgit Johnsen (f. 1958), der har samarbejdet siden 1993, betyder dette, at man føres gennem fire tematiske afsnit, der med hver sin vinkel ser på, hvordan duoen fortæller historier.
Mindst begejstret er jeg for de videoer, der betegnes som ’teknologiske meditationer’. Her er vi nede i grundundersøgelser af videoen som medie, hvilket uden tvivl er en vigtig kunstnerisk øvelse, men som ikke nødvendigvis er vanvittig interessant at se på.
Jeg synes også, det er en smule letkøbt at fokusere på amerikanske verdens-undergang-er-nær-tosser som dem, man ser i den ellers visuelt vellykkede videoinstallation ’Defense Against the Unpredictable’ fra 2014. Men når det er sagt, er ’Revisit: Hanne Nielsen & Birgit Johnsen’ smukt tilrettelagt med spændende sammenstillinger på kryds og tværs af duoens kunstneriske produktion.
Således kan man spore en forkærlighed for menneskets midte, hvilket vil sige torso og hænder, gennem flere værker på udstillingen. Det er et godt greb, de der har fat i, for fraværet af ansigter skaber et kropsligt nærvær, som man måske ikke lige ville have forudset.
Det er dog ikke alle ansigter, der er uden for billedet. I førnævnte ‘Territoriale udsagn’, der består af to store videoer side om side, zoomes der således nogle gange helt ind på de seks kvinders ansigter, mens de fortæller om overtrædelsen af personlige grænser i dagligdagen.
Historierne veksler ikke bare mellem hinanden, de forandres også undervejs, præcis som det så ofte sker, når vi genfortæller oplevelser flere gange. Derved ender ’Territoriale udsagn’, ganske paradoksalt, med at være mere realistisk end en almindelig dokumentar.
Der er også gode takter, rytme og musikalitet i det meget store videoværk ’Camaraderies’ (2007), hvor en park befolkes af alt fra pigespejdere og fodboldfans til familiepicnic’ere og en nøgen kvinde, der helt bogstaveligt lærer at spinde. Som i ’Outside is Present’ skaber Nielsen & Johnsen her et univers, hvor realismen nu og da skvulper over til surrealisme af den mest moderne slags.
Det er værker, man kan fortabe sig i, give sig hen til og nyde. Hvor man kan følge rytmen, der synes at træde i stedet for den klassiske fremadskridende fortælling, så man slet ikke savner en større sammenhængende og gennemskuelig historie.
fortsæt med at læse
