Man kan få meget for 650 millioner svenske kroner. Og så mange penge har det kostet at renovere og opdatere Nationalmuseum i Stockholm – Sveriges pendant til Statens Museum for Kunst i Sølvgade i København. Den store 3-etagers bygning på Blasieholmen har ligesom andre ældre museer næppe haft noget valg. For nutiden stiller krav, som fortiden selv i sin vildeste fantasi ikke kunne forestille sig.
Nationale museer lider af et fælles handikap. Det er deres alder. De fleste har en historie, der rækker helt tilbage til anden halvdel af det 19. århundrede, til dengang, en række lande besluttede sig for at rejse statelige museumsbygninger, der kunne huse og beskytte nationens kunstskatte. Den hensigt er ikke i mellemtiden blevet forældet. Det samme gælder ønsket om at højne folkets dannelse gennem kunstens demokratiske udbredelse. På dette positive og idealistiske grundlag åbnede det store kunstpalads i Stockholm i 1866. Det var nøjagtig 30 år, før Statens Museum for Kunst gjorde det samme.
