Historieskrivning er mange ting. Det kan være den fængslende fortælling, som bringer os tæt på begivenheder og personer, og det kan være det ræsonnerende værk, der giver overblik og indsigt. Og så er der bøger, som kan begge dele. Til dem hører fhv. bibliotekar Niels H. Kragh-Nielsens bog om dødsstraf i Danmark fra reformationen til den sidste henrettelse i 1892 (bortset fra retsopgøret efter 1945). Bogen er både retshistorie og kulturhistorie, og gennem de mange referencer til skillingsviser om forbrydelser og misdædere får vi også den lokale folkelige nyhedsformidling ind i billedet.
Især for 1500-tallets vedkommende er kildematerialet diffust, men Kragh-Nielsen har minutiøst gennemgået tingbøger, dombøger, retsprotokoller og andre relevante myndighedsarkiver.
