Foto: Agencja Gazeta/Ritzau Scanpix

Kultur

Indehaver af escape room i Danmark: Tragisk dødsulykke i Polen bør ikke kunne ske i Danmark

De danske myndigheder holder de danske escaperooms i kort snor fortæller indehaver af GetOut i Aalborg, der ikke tror en tragedie som den i Polen ville kunne ske i Danmark.

Kultur

Fredag eftermiddag brændte fem teenagepiger inde i et escape-room i Polen og døde, mens en 25-årig mand kom slemt til skade.

Escape-rooms er spil, hvor deltagerne bliver låst inde i et rum. Her må de udforske omgivelserne og løse diverse opgaver og gåder for at komme ud igen. Man har typisk en time til at løse opgaverne.

Der er helt vildt stor forskel på, hvordan de håndterer sikkerheden i de forskellige lande

Spillene er meget populære i særligt Østeuropa, men er blevet et hit til teambuilding, polterabender og fødselsdage over alt i verden. Også herhjemme er de poppet op i de større danske byer.

Men selv om man nu nervøst kan stille spørgsmålstegn ved sikkerheden, mener Louise Buhl Dreisler ikke, at man skal frygte, at noget så tragisk på nogen måde kan ske i Danmark.

Hun har selv drevet GetOut i Aalborg siden 2014.

Hun har besøgt et hav af escape-rooms over det meste af verden for at finde inspiration, og få steder er det tydeligt, at sikkerheden er så høj som i Danmark

»Der er helt vildt stor forskel på, hvordan de håndterer sikkerheden i de forskellige lande«, siger hun.

»Nu kender jeg ikke lovgivningen i Polen, men ud fra de escape-rooms, jeg har besøgt, virker det ret klart, at de danske myndigheder er mere strikse end i andre lande. Vi havde ikke engang fået nøglerne til de lokaler, vi bor i, før de danske brandmyndigheder kontaktede os for at høre præcis, hvad det var, vi lavede. Vi ligger i en 400 år gammel bygning, så der er en masse forhold med hvordan væggene er lavet, og hvor mange mennesker der må være i de enkelte rum og så videre«, forklarer hun.

Den nemme løsning og den svære

Grundlæggende er der to forskellige escape-rooms.

Der er dem, der er udtænkt og bygget af professionelle firmaer, der rykker ud med færdige løsninger og indretter det hele efter gældende regler og lovgivning. Og så er der de escape-rooms, hvor de forskellige ejere selv finder på historierne og bygger rummene.

Louise Buhl Dreisler gør selv det sidste, for det giver nogle andre rum og oplevelser, siger hun.

»Men det er klart, at det kræver en anden viden og mere arbejde at bygge rummene selv. Specielt når det gælder sikkerheden«, fortsætter hun.

Hos GetOut har man for eksempel valgt ikke at låse dørene ind til rummene.

»Det er en leg, så derfor behøver de ikke nødvendigvis at være låst rigtig inde. Selv om det ellers er normen. På den måde kan de altid komme ud, men vi kan også altid komme hurtigt ind, hvis der sker noget«.

I GetOut og flere andre steder hun kender til i Danmark, er der også konstant videoovervågning.

»De fleste steder jeg har været er der dog altid en nødknap eller en nødnøgle. Men derfor er der stadig forskel på det rum man er lukket inde i. Nu ligger vi i en bygning, hvor der er døre og vinduer i rummene, men jeg har selv prøvet et escape room, der var inde i en container, og der er det klart, at der kun er en vej ud«.

Man vil gerne vinde

Louise Buhl Dreisler vil ikke spekulere i, hvordan og hvorfor branden er opstået i Polen.

Der er dog to årsager, der trods myndighedernes regler kan skabe en farlig situation.

Den ene er selvsagt, hvis man bygger et rum selv og ikke får lavet ting som el-installationer ordentligt. Den anden er, hvis de mennesker, der er i gang med spillet kommer til skade i deres iver efter at vinde

»Vi har haft folk, der hev hele installationer ud af væggene, rev et gulvtæppe af og skruede møbler fra hinanden med ting, de havde i lommerne i forsøget på at løse gåderne. Jeg kommer også lige fra et escape game i Dublin, hvor ejeren gjorde det meget klart, at vi ikke måtte stikke metal ind i stikkontakterne, da en mand havde været tæt på at få stød«.

Indtil videre ved man ikke præcis, hvad der forårsagede branden i Polen, men landets indenrigsminister, Joachim Brudzinski, har beordret brandvæsenet til at tjekke alle escape-rooms over hele Polen og sikre brandsikkerheden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce