Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I Trine Søndergaards  fotografiske scenarier er der for eksempel kvinder, der skjuler deres identitet bag masker, ved at vende ryggen til os eller som her ved at løfte en hånd eller begge hænder op foran ansigtet.
Foto: Trine Søndergaard/Martin Asbæk Gallery

I Trine Søndergaards fotografiske scenarier er der for eksempel kvinder, der skjuler deres identitet bag masker, ved at vende ryggen til os eller som her ved at løfte en hånd eller begge hænder op foran ansigtet.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ser du også dødsmasker og tissekoner? Dansk kunstner vil vise os de ting, vi ellers går og overser

Trine Søndergaards nye udstilling af fotografier understreger, hvor svær hun er at sætte i bås.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trine Søndergaard er en fotograf, der har gjort det til en vane at flytte sig, hver eneste gang hun udstiller. Denne nysgerrighed efter at afsøge mediets grænser – og sine egne grænser inden for mediet – er også blevet hendes styrke.

Motivernes forvandling til noget nyt synes nærmest at være en forudsætning for, at hun skaber værkerne og viser dem frem. Men bemærk: Hun viser aldrig det hele.

Der er nemlig noget typisk gedulgt over hendes fotografiske scenarier af for eksempel kvinder. De skjuler deres identitet bag masker, ved at vende ryggen til os eller – som her på den nye udstilling ’Nearer the Time’ – ved at løfte en hånd eller begge hænder op foran ansigtet.

Foto: Trine Søndergaard/Martin Asbæk Gallery

På den måde får hendes værker en tvistet dobbelthed. For når Trine Søndergaard eksponerer billeder – og udstiller dem, som nu i tre serier hos Martin Asbæk – må det være for at gøre os opmærksom på noget, som vi ellers ikke ville lægge mærke til – uden fotografiet som sladrehank.

Og dog er motivet sådan konstrueret eller bygget op, at det skjuler noget af det, som det oprindelig burde vise os. Hvis det er et bestemt forhold, som fotografen vil indvie os i, får vi det kun serveret fragmentarisk.

En ikke ubetydelig del af fotografiet giver først mening og danner først en helhed, når vi ved forestillingens hjælp digter det i billedet, der slet ikke er der. Fotografen komponerer og konstruerer. Vores opgave er derimod at kompensere.

Et følsomt sted

Den anden serie er en slags fotografisk stamtavle. De visuelle roller udgøres af fire generationer af koner, kvinder eller piger, hentet fra samme familie.

Stamtræet begynder for neden – med familiens ældste medlem – og forplanter sig lodret, indtil det tre etager længere oppe forgrener sig ud i de fire yngste medlemmer.

Trods deres meget forskellige alder har alle på den skematiske tavle, fra den ældste til de yngste, noget at være fælles om: lukkede øjne og en teint så farveløs, som drejede det sig om buster eller dødsmasker. Især dødsmasker kendes på deres bleghed og sammenknebne eller lukkede øjne.

Noget af den samme dobbelthed gælder Trine Søndergaards sidste og mest dominerende serie på udstillingen.

Det er en række sammensatte optagelser af trærødder, der er beskadiget, blottet eller ved at heles. Trærodden er så centralt placeret, at den er som et lysende billede i billedfeltet. Ja, den får nærmest en ikonisk karakter.

Man er i hvert fald ikke i tvivl om, at den er det vigtigste i fotografiet, eftersom den også er det eneste. For den er fritskrabet og placeret mod en ensfarvet baggrund, som kun belysningen i rummet får til at changere mellem lys eller mørk.

Foto: Trine Søndergaard/Martin Asbæk Gallery

’Callus’ er seriens navn. Det er den latinske betegnelse for det brusklignende knoglevæv, der dannes, når et brud eller et sår er ved at heles.

Men Trine Søndergaards fotografier er ikke billeder af knogler, men af træer. Og træer er ikke knogler. Begge er organiske og kan påvirkes af omgivelserne. Herfra er der måske heller ikke så langt til det mest følsomme sted på den kvindelige krop.

»Det er en tissekone«, betroede en kunsthistoriker mig under ferniseringen, og bemærkningen gik på ’Callus’. Jeg må indrømme, at jeg ikke selv havde set det før

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er en tissekone«, betroede en kunsthistoriker mig under ferniseringen, og bemærkningen gik på ’Callus’. Jeg må indrømme, at jeg ikke selv havde set det før.

Men efter oplysningen var det svært at se andet. Men måske var der bare tale en om en association. En tankekobling. Fotografierne med navnet ’Callus’ er uanset navnet bearbejdede. Der er gjort noget ved dem, de er blevet påvirket og måske også forandret, akkurat som man gennem indgreb kan påvirke eller ændre roden på et træ.

Mere, end kameraet ser

Det, som det digitale fotografi i kraft sin modtagelighed har registreret, er ikke identisk med det, vi ser, når vi besøger serien. For vi ser mere end noget kamera.

Det giver ingen mening at spørge efter, om Trine Søndergaard er lige meget til stede i disse tre ret forskellige udstillingsbidrag.

Måske er diversiteten hendes måde at være til stede på og hendes mest typiske bidrag til fotografiet. Inden for sine egne grænser er hun ret uforudsigelig. Derfor er hun værd at kigge efter i sømmene.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden