Det var ingen enlig svale. Efter at have set fjerde afsnit kan man vist roligt tillade sig at sige, at seriens tredje sæson betegner et positivt nybrud. Hvor de to første sæsoner forekom fade og forlorne i al deres småkonspiratoriske kapitalismekritik, er denne omgang i øjenhøjde med en virkelighed, der giver mening. Og det er rent ud sagt afgørende, når vi er i en realisme, der hverken er magisk, mytologisk eller grotesk, men sene scener fra drømmens København.
Det handler om tekstens troværdighed. Og den er ikke alene båret af skuespillernes ageren, replikkernes mundrethed og handlingens sandsynlige karakter. Billederne spiller en gevaldig stor rolle for, at helheden opfattes som andet og mere end billeder på en skærm i stuen. Og her er det, at de to fotografer, der hidtil har taget sig af kameraarbejdet, Laust Trier Mørk og senest Brian Curt Petersen, trænger sig på som nogle, der bør have en klapsalve med på vejen.
