Det handler om film, film og atter film i Paul Anton Smiths ’Have You Seen My Movie’. En kærlighedserklæring til filmkunsten og biografkulturen konstrueret som en mere end to timer lang montagekollage. Et overflødighedshorn af filmklip, der skal illustrere filmkunsten som et følelsernes teater, hvor alle menneskelige emotioner fra de mest tragiske til de mest fjollede er blevet udfoldet til duften af popcorn.
Hele tiden med et særligt fokus på klip, der illustrerer publikums reaktioner i biografmørket. Altså en slags metafilmhistorie fokuseret på de utallige scener, hvor en films personer er gået i biografen for at opleve noget stort. Eller bare for at snigmyrde eller snave. Eller for at få revet den af. Enten ved egen håndkraft eller ved som en ung Mickey Rourke i Barry Levinsons ’Diner’ at fjerne bunden i bøtten med popcorn, så den medbragte pige pludselig får sig en uventet håndfuld, da hun med øjnene klistret til lærredet stikker hånden ned og får fat i noget helt andet end popcorn.
