Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Anders Clausen.
PR: Anders Clausen.

Fire fokuserede mænd i sort habit, der gik planken ud med Bartóks voldsomme historie uden at fortrække en mine.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vild koncert får fem hjerter: Heftige israelere spillede med musklerne i København

Der var drama og patos i luften, da Jerusalem Kvartetten besøgte København med overraskende brobygning mellem den gamle og den nye verden.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En dansk bevidsthedsfilosof viste i sin afhandling for et par år siden, at medlemmerne af en strygekvartet kunne tænke på alt fra indkøb i Netto til hundeluftning selv i de mest intense og dramatiske fortolkninger af et værk.

Det er svært at tro, at det også gjaldt Jerusalem Kvartettens fire musikere ved deres vilde koncert på Islands Brygge mandag, for deres heftige kvartetspil lod til at kræve en indbyrdes kommunikativ forståelse langt ud over det sædvanlige.

Måske lidt tilfældigt havde kvartetten valgt at spille stykker af tre helt store navne – men alle fra komponisternes gennembrudsalder omkring de 30. På den måde blev det en lille ungdomskoncert med Beethoven, Bela Bartók og Claude Debussy på plakaten.

Beethoven som grovkornet satire

De lagde forsigtigt ud med Beethovens opus 18, nummer 1, hvor en lille snublende figur fik lov både at være melodi og det rytmiske kit, der bandt de fire sammen på kryds og tværs som en lille klassisk stiløvelse.

Men ret hurtigt brugte de deres kæmpeklang som springbræt for et dyk ned i støvet melankoli med voldsomme skift i stemning og volumen. Hen ad vejen blev det klart, at de havde meget mere end elegante finesser på hjerte, så for eksempel en lille spøg som Beethovens tredjesats blev angrebet aggressivt og afleveret som grovkornet satire.

Kvartetten, der netop har haft sølvbryllup, blev oprindelig kendt for en stribe virkelig velklingende album med let musik af strygekvartettens stamfader, Joseph Haydn. Men de seneste år har de beskæftiget sig med langt heftigere muskuløs musik, og det klæder dem

Kvartetten, der netop har haft sølvbryllup, blev oprindelig kendt for en stribe virkelig velklingende album med let musik af strygekvartettens stamfader, Joseph Haydn. Men de seneste år har de beskæftiget sig med langt heftigere muskuløs musik, og det klæder dem.

Måske derfor virkede Beethoven bare som opvarmning til aftenens hovedsag: Bartóks vilde 1. strygekvartet. Den fik lov at definere en helt særlig lydverden!

Her var der både plads til lange seje melodier trukket ud mod hinanden med masser af sitrende nervøs vibrato, som om det var lydsiden til en gammel gyserfilm, og til sarte nattestemninger som optakt til eller konklusion på udbrud med udråbstegn og psykodrama mellem rasende instrumenter.

Kvartetten spillede pågående og direkte – ikke vildt hurtigt – med en stor lyd, der kunne fylde det hvidkalkede rum med både vrede og afmægtighed. Det var fire fokuserede mænd i sort habit, der gik planken ud med Bartóks voldsomme historie uden at fortrække en mine.

Bartók med speederen i bund

Kvartetten er efter eget udsagn rigtig glad for at spille strygekvartetter af Bartók, og det kan man godt forstå. Her var der plads til at trykke den dramatiske speeder i bund fra begyndelse til slutning – og til at lægge sig ind i alle de mange helt forskellige episoder med al tænkelig konsekvens. Uden at det blev ensidigt. Musikken havde simpelthen utrolig mange aspekter, de kunne forløse.

Den tilgang havde de også efter pausen til Claude Debussys eneste strygekvartet. Jeg må indrømme, at jeg var overrasket over, hvor hårdt de gik til den franske komponists noder. Der var i hvert fald ikke meget let impressionisme i afdæmpede farver over det.

Men spørgsmålet er, om de egentlig ikke ramte rigtigt? Kvartetten søgte i en del afsnit den samme form for stræben og længsel, som man normalt forbinder med romantisk musik. Mens de i andre passager fjernede alle effekter fra deres strøg og lagde kølige, lidt kliniske klange ud i lokalet.

Dermed kom Debussys musik på en helt almindelig mandag aften på Amager til at lyde dobbelttydig og gådefuld som netop et værk, der forbandt dramaet i den gamle europæiske kunstmusik med nye ideer med inspiration fra traditionel musik fra mere eksotiske himmelstrøg. Altså, hvor tilstand og klang var mere i centrum end dramatiske historier.

Det gav forbavsende god mening at høre mandens musik skride fra varm romance til nøgtern folkemusik på et sekund.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden