Foto: Str/Ritzau Scanpix
Kultur

DR-redaktør afviser, at Michael Jackson-dokumentar er et ensidigt partsindlæg: »Filmen har ikke som mål at afsige dom over nogen«

Dokumentaren ’Leaving Neverland’, der omhandler Michael Jacksons­ angivelige­ sexmisbrug af mindreårige, har mødt stor kritik for at være for ensidig. Det er dog ikke et problem ifølge DR’s dokumentarchef Anders Bruus, da seerne selv kan bedømme de to medvirkendes vidnesbyrd i filmen.

Kultur

Popkongen Michael Jacksons eftermæle er uomtvisteligt blevet sværtet, efter den fire timer lange dokumentar ’Leaving Neverland’ er blevet vist verden over.

I dokumentaren fortæller de to mænd Wade Robson og James Safechuck om det tætte forhold, de som børn havde til Michael Jackson, der dengang var i trediverne, og anklager ham for at have misbrugt dem seksuelt, fra de var henholdsvis 7 og 11 år gamle.

Filmen er gået verden rundt, instruktøren henter roser og hæder på filmfestivaler, og i Politikens femhjertede anmeldelse kalder anmelderen det en »dokumentarfilm, som gør sit bedste for ikke at efterlade tvivl om, at det musikalske geni, excentriske menneske og skadede barn Michael Jackson også var en klassisk pædofil predator«.

Men ’Leaving Neverland’ bliver også kritiseret for at være et ensidigt partsindlæg, der ikke går kritisk til de angivelige ofre. En i stort omfang delt artikel fra Forbes belyser andre sider af sagen, der hæmmer de to påståede ofres troværdighed. Som f.eks. at Robson og Safechuck i 2017 tabte en retssag mod Michael Jackson Estate, hvor de sagsøgte boet for 1,5 milliarder dollars.

Filmen kritiseres også for, at det kun er Safechuck og Robson, samt deres familier, der bliver interviewet direkte. Instruktør Dan Reed kritiseres for ikke at gå kritisk nok til kildernes påstande, og at filmen entydigt konkluderer, at Jackson var en pædofil overgrebsmand, uden at have nogle konkrete beviser ud over kildernes udsagn.

Fan: DR bryder presseetikken

DR har købt rettighederne til dokumentaren, der med det samme blev en seersucces. Siden 8. marts har filmens to dele ligget tilgængelige på DR’s hjemmeside, og per 13. marts har 362.000 personer streamet første del, mens 259.000 har streamet nummer to. Det gør dokumentaren til det mest streamede indhold på DRTV i marts. Derudover fulgte 195.000 seere med, da første del blev vist på DR 2 i tirsdags. Anden og sidste del af serien sendes tirsdag 19. marts.

Ifølge en talsperson for den danske Michael Jackson-fanklub Moo-Walkers, Christina Madsen, er det kritisabelt, at DR viser dokumentaren, uden at de belyser begge sider af sagen.

»De har efter min mening klokkeklart brudt presseetikken, fordi filmen kun viser den ene side, som ifølge Dan Reeds (instruktøren, red.) egne udsagn kun er den ene side af sagen, hvor han undlader alt, der kunne komplicere historien. Så er det DR’s ansvar at være kildekritiske og undersøge dens troværdighed, samt undersøge den anden side af sagen og give balanceret mulighed for modsvar. Det er netop det, presseetik handler om«, siger Christina Madsen.

Hun mener, DR skulle have undladt at vise dokumentaren, indtil de havde efterprøvet filmens anklager.

»De kunne have interviewet Michael Jackson Estate, der er part i milliard-retssagen anlagt af filmens kilder. De kunne have interviewet Jacksons niece, Brandi Jackson, der gennem syv år var Wade Robsons kæreste, mens han angiveligt var underlagt sexmisbruget, og undersøgt de sidste seks års retsdokumenter, der ligger offentligt tilgængeligt, hvor det er tydeligt, at kilderne har ændret historie flere gange og sågar er fanget i at lyve under ed om denne sag. Der er masser af muligheder. Når jeg kan gøre det som privatperson, så kan DR med deres kæmpe maskineri også gøre det«, siger Christina Madsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

SVT: Ja, det er et partsindlæg

Den svenske public service-pendant til DR, SVT, har også købt rettighederne til ’Leaving Neverland’. SVT’s dokumentaransvarlige, Ingemar Persson, redegør i et blogindlæg for deres overvejelser om at bringe dokumentaren.

»Det er klart, at det er problematisk. Det første, jeg gjorde, da vi planlagde visningen af dokumentaren, var selv at tale med Dan Reed, som har instrueret filmen, og mit første spørgsmål var: »Har du betalt kilderne?«, og det forsikrede han mig om, han ikke havde«, skriver han og erkender efterfølgende, at filmen skal ses som et partsindlæg i en debat og ikke som hele historien.

»At filmen bliver et partsindlæg – ja, det er en film, som handler om to ofre og deres beretninger, og det er klart, at det bliver et partsindlæg, eftersom det skildrer deres perspektiv, det synes jeg, vi viser tydeligt«, skriver Ingemar Persson.

Anderledes forholder DR’s dokumentarredaktør, Anders Bruus, sig til kritikken. Han har ikke ønsket at blive interviewet, men svarer på en række spørgsmål fra Politiken på mail. Her skriver han, at dokumentaren ikke skal ses som et partsindlæg, fordi filmen ikke har som mål »at afsige dom over nogen«, og at seerne »selv vil kunne bedømme de to medvirkendes vidnesbyrd i filmen«.

Anders Bruus uddyber, at DR har valgt at købe rettighederne til og vise dokumentaren, fordi de »mener, det er en væsentlig dokumentar om et alvorligt emne«.

»Det er en dokumentarfilm om to unge drenge, der nu står frem og fortæller deres historie om, hvordan de er blevet udsat for seksuelt misbrug. Det er en væsentlig film, der lader dem og deres familier komme til orde om et alvorligt emne, der rækker langt videre end den konkrete sag. DR har indkøbt denne dokumentar, lavet af en prisvindende instruktør, netop af den grund«, skriver Anders Bruus og understreger, at DR har gjort sig etiske overvejelser i forbindelse med at bringe ’Leaving Neverland’.

»Når DR indkøber en dokumentar, sker det altid ud fra en samlet redaktionel vurdering. Det gælder også i dette tilfælde, og vi står naturligvis på mål for at sende den – ikke mindst fordi de spørgsmål, som dokumentaren rejser, rækker langt ud over den konkrete sag«, skriver han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den udlægning holder dog ikke, ifølge fanklubbens talsperson, Christina Madsen.

»Hele grundlaget for DR’s eksistens er, at de netop ikke skal hoppe med på sådan en mediebølge. At de skal være kildekritiske og balancerede. Især fordi de ved, hvor nemt ensidige følelsesmæssige film kan påvirke menneskers holdninger. Du kan ikke fortælle mig, at det eneste, der er vigtigt for DR, er aktualitet. Det er noget sludder. Det er begge sider, der skal dækkes, da begge parter potentielt er ofre, men det bliver de ikke i denne sag, så hvordan i alverden skulle en menig dansker rationelt kunne vurdere, om dokumentarens påstande er sande?«, spørger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden