Nu er det påske, og vi skal i kirke, ikke? Og så skal der grines igennem!
Det gode grin har indtaget folkekirken. Vi latrer. Ikke af hinanden eller præsterne eller autoriteterne, som man gjorde i middelalderen, men sammen. Af det senmoderne livs absurditeter. Af håbløsheden. Af døden. Ja, især af døden. Griner, så skeletterne rasler. Nøjagtig som nogen påstår, at Kristus grinede ved Helvedes porte påskemorgen.








