For 100 år siden lykkedes det endelig for arbejderbevægelsen at få gennemført kravet om en ottetimers arbejdsdag. Det kom til at forandre samfundet og ændre tilværelsen for arbejderne, og vor tids debat om nedslidning peger direkte tilbage på de historiske begivenheder.

Murerne, der gik hjem lørdag kl. 12, sparkede døren ind til arbejderbevægelsens magiske tal: 8-8-8

8 timers frihed. 8 timers arbejde. 8 timers hvile. Arbejderbevægelsen havde en klar mening om, hvordan døgnet skulle deles op. Foto: Arbejdermuseet
8 timers frihed. 8 timers arbejde. 8 timers hvile. Arbejderbevægelsen havde en klar mening om, hvordan døgnet skulle deles op. Foto: Arbejdermuseet
Lyt til artiklen

Der er stille på Arbejdermuseet morgenen efter 1. maj. I festsalen hænger de røde faner som et minde om Socialdemokratiets møde dagen før, hvor bygningen i Rømersgade i København igen var udgangspunkt for mange af de optog, der gik mod Fælledparken.

1. maj har været den centrale dato i arbejderbevægelsens kalender siden 1890, og den årlige kampdag blev født med et krav, som med tiden har fået stor betydning for udviklingen af det moderne samfund: 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers hvile.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her