Han taler om frihed og humanisme, men rundt om ham ligger bønderne i ligposer på rad og række. Selv om man prædiker det gode, kan man sagtens blive årsag til det onde. Den lære har ramt masser af politikere og ideologer, og nu er det også hovedpointen i Bo Holtens og Eva Sommestad Holtens spritnye opera om den protestantiske tænker Martin Luther.
’Schlagt sie tot!’ er et portræt om det lærde, men også temmelig besværlige, hadefulde og stædige menneske, Martin Luther var. På den ene side en autoritær, elitær intellektuel munk, som ville gøre sig fri af paven i Rom for selv at blive den store autoritet. På den anden side en munter og folkelig mand med lyst til øl, musik og krop. Vi oplever, hvordan hans konfliktfyldte personlighed ikke blot skaffede ham alle de mange tilhængere, men som også fik venner og alliancepartnere til at skride i vrede én for én.
I operaen møder vi Luther første gang i klosterkirken i Wittenberg, hvor hans kritik af den katolske kirkes grådighed er i gang med at sætte verden i brand. Og herfra går det over stok og sten i to retninger: Mens hans tanker vinder mere og mere indpas blandt befolkningen, bliver han selv mere og mere marginaliseret i den splittede kirke. Efter 30 års intens kamp – sat i scene over to og en halv time – forlader vi Luthers verden igen kort efter hans død som en plaget mand med forkvaklede dæmoner dansende om sig. I et samfund hærget af krig og splittelse.
Det er ikke en opera præget af voldsomme eller avancerede angreb på operagenren – det ville heller ikke ligne Bo Holten. Indimellem skal vi dog rives ud af oplevelsen og mindes om, at vi sidder midt i Malmø i 2019. For eksempel når Luther dør og tager sit kostume af og viser, at han ikke er tyk i virkeligheden, eller når vennerne i protest forlader fortællingen en ad gangen op gennem publikum og ud via en af operaens nødudgange. Det er en opera om en opera som et lærestykke for børn (og os andre) i dag, vi er vidne til. Men den dobbelthed betyder nu ikke så meget for oplevelsen.
Der dukker også en feministisk pointe op til allersidst, som nok ikke stod så centralt frem dengang i 1500-tallet: Operaens to hustruer og eneste to kvindestemmer blandt de utrolig mange mørke mandetoner fortæller os om de politiske magtliderlige mænds verden, der fører til død og ødelæggelse.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
