0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kasper Holten: »Operaer er gennem 400 år blevet skrevet af hvide mænd til hvide mænd«

Spørger man operasangere og direktører, skal kunsten – og kvinderollen – udvikle sig og afspejle samtiden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jonas Persson
Foto: Jonas Persson
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den flyvende Hollænders’ kvindelige hovedrolle Senta overlever i Lotte de Beers nutidige fortolkning af den klassiske opera på Malmø Opera.

Sådan gik det ikke, da Wagner oprindeligt skrev stykket i 1843, men som dramaturgen i Malmø Operas programbog skriver, er det, fordi det »hyperromantiske kvindebillede kan vi i 2000-tallet ikke længere kendes ved«.

Senta synges af svenske Cornelia Beskow. Hun betragter sig selv som en feministisk operasangerinde og har tidligere været med i værker, hvor kvinderollen er omskrevet til en mere moderne og selvstændig karakter.

Hun mener, det er på tide, at vi revurderer kønsrollerne i opera, og blev med egne ord »utrolig glad«, første gang hun læste de Beers fortolkning og så, at Senta ikke går i døden for sin sømand.

»I de fleste klassiske operaer repræsenterer kvinderne en tid, hvor de var mandens ejendom, og det er ikke noget, vi vil vise på scenen om og om igen. Opera er en kunstart, der flytter sig over tid. Nu har vi den her fantastiske opera, som vi gerne vil vise, men hvorfor må vi ikke vise kvinden på en ny og moderne måde?«, spørger Cornelia Beskow.

Politisk korrekte svenskere

Men selv om der i værkets programbog står, at Wagners oprindelige senromantiske portræt af en kvinde, der går i døden for sin elskede, ikke duer i dag, er det ifølge Malmø Operas direktør, Michael Bojesen, ikke helt sådan, det forholder sig.

»Det er muligt, der står sådan i programbogen, men selvfølgelig kan vi da vise en kvinde, som ofrer sig. Utrolig mange operaer er dog skrevet på et tidspunkt, hvor hele kvinderollen blev reduceret til, at hun ofrede sig for manden. Det var ligesom det største, hun kunne opnå. Og det er jo smukt, at der er folk, der ofrer sig for hinanden, men det bliver også meget endimensionelt«, siger Michael Bojesen.