Blackfacing kan spores så langt tilbage som til 1600-tallet, hvor flere hvide skuespillere puttede skosværte eller brændt kork i hovedet. Et eksempel er den mauriske general Othello i Shakespeares stykke af samme navn, der blev spillet af en hvid skuespiller.
Brugen af blackface er ofte forbundet med slaveriet i USA i 1800-tallet, hvor de hvide slaveejere brugte blackface til at håne og udelukke de sorte slaver. Det var også i 1830’erne, at Thomas Dartmouth Rice turnerede i rollen som Jim Crow. En doven og uintelligent karikatur af den afroamerikanske mand.
Også i Danmark er der talrige eksempler på blackface. I anledning af det nye teaterstykke, ’Dark Noon’, der vender blackfacing på hovedet, og som du kan læse mere om i denne store artikel, ser vi i det følgende nærmere på fem af eksemplerne:
1958: Styrmand Karlsen
Ingen fandt det problematisk dengang, men Karl Stegger i rollen som afrikansk konge er præmieeksemplet på dansk blackfacing. Hans krop er malet mørk, læberne er røde, og han er iført bastskørt og spyd i filmen ’Styrmand Karlsen’.
1958 var generelt ikke det bedste år for dansk film, når det gælder blackfacing. Lille Per dansede også rundt i ’Far til fire og ulveungerne’ sammen med sin veninde, Lille Grethe, mens de malet mørke sang en duet om »en sort lille neger fra Afrika«.
1997: Flødebollebørn til jul
At tre hvide børn blev malet sorte i hovederne og dansede rundt klædt ud som flødeboller i musikvideoen til en sang fra den populære julekalender om Pyrus var ikke et problem i 1997. Det var først, da TV 2 genudsendte julekalenderen i 2014, at der kom seerklager.
Fiktionschef på TV 2 Katrine Vogelsang svarede dengang, at man ikke redigerede i gamle udsendelser, og at hun mente, at »konteksten meget tydeligt er ufarlig, hyggelig og sjov«. Hun anerkendte dog, at sproget og billedvalget ikke passede til vores samtid.
2017: Chokoladefjæs
Da reklamefiguren Jørgen skulle sælge nogle nye chokoladekugler, valgte man at smøre hans ansigt ind i chokolade. En kvinde skrev på Kim’s facebookside, at hun følte sig stødt. Kritikken fik så meget opbakning, at man endte med at klippe den chokoladebrune Jørgen ud.
»Jeg klipper mig selv ud af filmen! Helt og aldeles. Så nu skal der fokuseres på min nye chokolade, som stadig er lige så god, som den ser ud. Det håber jeg, kan gøre det godt igen. Jeg vil jo ikke ha’ at nogen bliver stødt. Mvh. Jørgen«, som Kim’s skrev i en kommentar.
2017: Abebrøl i Odense Zoo
Det feministiske kollektiv Uden Navn kritiserede kunstner og lektor på kunstakademiet Rolf Nowotny for udstillingen ’Becoming Human’ i Odense Zoo. I et åbent brev til rektoren på Det Kgl. Danske Kunstakademi, Sanne Kofod Olsen, skrev de, at Nowotnys position på skolen burde genovervejes, efter at han havde »malet sig sort i ansigtet, slået sig på brystet og brølet«. Uden Navn mente, at det var indirekte racisme og manglende forståelse for brugen af blackface.
2018: White n*****/Black madonna
Madame Nielsen, Christian Lollike og Teater Sort/Hvid fik massiv kritik for en forestilling, der byggede på en sand historie om en hvid amerikansk kvinde, der foregav at være sort og blev talsperson for sortes rettigheder. Blandt andet fordi man brugte et bestemt nedladende ord på plakaterne.
Bwalya Sørensen, der er talsperson for Black Lives Matter Denmark mente, at brugen af n-ordet var »psykisk vold«, og at det traumatiserede børn, der så det.
fortsæt med at læse
