Det var ikke det mest oplagte sted at finde en gammel kristen konges grav.
Men ikke desto mindre gjorde en gruppe byggearbejdere et mærkværdigt fund i 2003, da de var ved at udvide en kørebane i byen Prittlewell, der ligger uden for London.
Mellem et Aldi-supermarked og en pub dukkede en 1.400 år gammel grav op, der bød på et imponerende antal arkæologiske skatte og værdigenstande.
Alligevel har det været svært for arkæologer at identificere gravens beboer, da små fragmenter af tandemalje var det eneste tilbageværende spor af den afdøde.
Se billederne: Spektakulær og velbevaret grav er blevet fundet i EgyptenMen efter 15 års hårdt arbejde kan arkæologer fra Mola (The Museum of London Archeology) sandsynliggøre, at graven, der er bygget omkring år 600, har tilhørt en af de første kristne angelsaksiske kongelige i Storbritannien. Det skriver blandt andet Business Insider.
Den 4 meter brede grav har budt på omkring 40 værdifulde genstande. Både gravstedets størrelse og indholdet tyder på, at graven højst sandsynligt har tilhørt en kongelig.
Blandt genstandene har man fundet to guldkors, der har givet arkæologerne et fingerpeg om, at gravens beboer må have være kristen. Et bæltespænde i guld og flere våben har kunnet indsnævre teorierne til, at den afdøde må have været en mand, og guldmønter har hjulpet arkæologerne med at aldersbestemme graven mere præcist.
»Den er bare til boligindretning«: Babylonsk skat konfiskeret i britisk lufthavn efter fantasifuld forklaring fra passagerSophie Jackson, der er forskningschef ved Mola, kalder graven en engelsk pendant til den egyptiske farao Tutankhamons grav. Hun omtaler fundet som »en af de mest betydningsfulde angelsaksiske opdagelser, landet har set«.
fortsæt med at læse








