Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Simon Pasternak (tv) og Christian Dorph på Café Victor i København i forbindelse med udgivelsen af en fælles roman. I dag er Pasternak skønlitterær chef på Gyldendal og Dorph en af underviserne på nyt kursus for krimiforrfattere.
Arkivfoto: Finn Frandsen

Simon Pasternak (tv) og Christian Dorph på Café Victor i København i forbindelse med udgivelsen af en fælles roman. I dag er Pasternak skønlitterær chef på Gyldendal og Dorph en af underviserne på nyt kursus for krimiforrfattere.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Har du en spændende idé? Gyldendal opretter en skriveskole for håbefulde krimiforfattere

Der er for mange politifolk og journalister i dansk krimi, mener Gyldendals litterære chef og forfatteren, der skal give genren et spark videre.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den danske krimi er for dårlig og for lidt gennemarbejdet. Bøgerne skrives og produceres for hurtigt.

Og vigtigst af alt: Nu skal det være slut!

Det synes i hvert fald Gyldendal, som savner kant og relevans i den krimilitteratur, der udkommer i Danmark. Derfor har forlaget etableret en slags krimiskole, hvor håbefulde forfattere kan lære at mestre genren og udtrykke sig i krimisproget.

»Har vi ikke de krimier, vi skal have«, spørger jeg Simon Pasternak, chefen for Gyldendals skønlitteratur – underforstået: Hvad skal vi med flere krimier?

»To ting«, maner han. »1) Der er ikke nogen forfatterskole, der interesserer sig for plot, karakter og fortælling. Der er tonsvis af skriveskoler, men ingen kan dét. Og så må vi jo gøre det«.

Men ...

»2) Der er tonsvis af krimier, men vi vil gerne finde ud af, hvor krimien går hen. Måske er der plads til krimiromaner om politifolk og journalister såvel som til fede horrorfortællinger, gysere, romaner om økonomisk kriminalitet og måske ligefrem thrillere uden egentlig kriminalitet. Vi er interesseret i gode spændende fortællinger, og vi lægger det bredt ud. Lad os se, om vi kan nyorientere krimien«.

En Gyldendal-krimi

Jeg havde planlagt også at spørge Pasternak, om en Gyldendal-krimi bliver en helt særlig slags krimi. Gyldendal var alle dage forlaget, der var hævet over meget genrebundne bøger, kiosklitteratur og den slags. Efter i årtier at have været det mahognifine danske forlag tager Gyldendal krimien til sig, men forventer til gengæld at kunne føre genren et nøk videre.

Lad os se, om vi kan nyorientere krimien

Pasternak nævner også true crime, et format, der er blevet populært som tv-serie og podcast, som noget, der kunne eksperimenteres med i bogform, et krydsfelt et sted mellem skønlitteratur og noget mere researchtungt.

Simon Pasternak, modsiger du ikke dig selv i dag? Ved din tiltrædelse som chef ved Gyldendal i september sagde du, at Gyldendal ikke skal være et »markedsdrevet forlag«?

»Jeg tror ikke, man kan stå her som virksomhed og argumentere for, at man ikke skal finde frem til læserne, for selvfølgelig skal vi være markedsvendte. Vi skal udgive de bøger, der er relevante for danskerne, og det kan være alle mulige slags bøger – bøger, som er væsentlige og underholdende«.

De to forfattere, der skal forestå krimiskolen, som har fået navnet Once Upon A Crime, er forfatteren og kritikeren Christian Dorph og manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig.

Dorph siger det ret fyndigt:

»I dansk sammenhæng er krimien rimelig død«.

Genrens forfattere er under et stadigt pres, som de har svært ved at honorere, mener Christian Dorph.

»En krimi skal være på over 400 sider, og man skal udgive én om året. Det er der jo ingen, der kan. Så dem, der udkommer, lider af alt muligt. Det er jammerligt, og det er det, vi skal gøre noget ved«.

»Dertil kommer«, siger Dorph, »at bøgerne også bliver redigeret for lidt og for hurtigt på forlagene, og den proces vil vi gerne forsinke lidt og kvalificere«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skabeloner nytter ikke

Kan man forlange det samme af en krimi som af en anden stor romantype?

»Ja, det synes jeg. Man kan måske godt leve med, at en krimi er knap så original sprogligt, men så skal den til gengæld have virkelig fede karakterer eller et virkelig fængende plot. Det nytter ikke noget bare at reproducere en skabelon eller en genre. Selvfølgelig behøver det ikke være finlitterært, men man skal have en ambition om at skrive vedkommende og fængende«.

Det har også tidligere været ambitionen at spejle virkeligheden, også den politiske, i kriminalromaner. I de gennempolitiserede 60’ere og 70’ere var det det svenske ægtepar Maj Sjöwall og Per Wahlöö, der hentede den politiske terror og den givne og aktuelle parlamentariske situation ind i en halv snes meget populære krimier.

Det kunne være sjovt, hvis krimier begyndte at handle om noget, men krimien er desværre blevet den store virkelighedsflugt

»Krimier har«, siger Christian Dorph, »alle chancer for at blive den store samfundsroman med vold, kriminalitet, sex og bedrag og det hele. En mand som norske Jo Nesbø skriver jo godt, men hans bøger handler aldrig om noget samfundsaktuelt. Her er hverken islamister eller højreekstremister eller lede kapitalister. Det ligger jo ellers lige til højrebenet. Det kunne være sjovt, hvis krimier begyndte at handle om noget, men krimien er desværre blevet den store virkelighedsflugt«.

Once Upon A Crime-forløbet, som har en tilmeldelsesfrist 15. august, henvender sig til journalister, dramatikere, manuskriptforfattere »eller bare dig selv« og fordrer, at man indsender en idé og en 4-5 siders tekst. Man vil så underskrive en optionskontakt med Gyldendal på den færdige roman.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden