Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Li Rui/Ritzau Scanpix
Foto: Li Rui/Ritzau Scanpix
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mand med banjo går amok på ikonisk statue, mens han bander præsident Trump langt væk

En midaldrende lastbilchauffør gav følelserne frit løb, da han lørdag gik amok med en banjo på den ikoniske Wall Street-tyr i New York. Ingen ved rigtig, hvorfor han gjorde det.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke en overskrift, man ser hver dag. ’Mand med banjo går amok’. Men det er (desværre) ganske rigtigt.

Den ikoniske bronzestatue formet som en tyr, der står på Wall Street midt i New York, blev lørdag tæsket godt og grundigt, mens gerningsmanden bandede den amerikanske præsident, Donald Trump, langt ind i helvede. Det skriver Artnet.

Det lyder nok lige så mærkeligt, som det så ud. Flere forbipasserende blev nysgerrige. De stoppede op og filmede det, de ikke helt kunne finde ud af, hvad var. Hærværk eller performancekunst?

Den ikoniske statue blev efterladt med flere store flænger og skrammer, og kort efter episoden blev en 42-årig lastbilchauffør fra Dallas anholdt. Han er blandt andet anklaget for hærværk og for at være i besiddelse af våben – altså banjoen. Med sine skarpe kanter og krop af metal bliver den anset for at være et ulovligt våben.

Efter at have tilbragt natten i detentionen blev den 42-årige lastbilchauffør stillet for en dommer. Her bar han en hvid T-shirt, hvor der stod: ’Lad Os Ikke Glemme De Ti Bud’. Blusen kan ses som en reference til Moses vrede over, hvordan israelerne tilbeder en gylden kalv.

I retten fandt man ikke frem til noget konkret motiv for angrebet, og derfor blev den 42-årig løsladt uden kaution. Men han fik dog en besked med på vejen: »Gå ikke tilbage og besøg tyren«.

Bronzetyren vejen over 3,5 ton og har stået foran børsen i New York siden 1989, hvor kunstneren Arturo Di Modica ulovligt installerede kunststykket som et politisk signal. Bronzetyren skulle symbolisere optimisme efter finanskrisen i 1987.

Tyren er i dag en populær turistattraktion og et symbol for Wall Street-succes.

Det vil koste op imod 1.000.000 kroner at reparere skaderne. Regningen vil blive sendt til gerningsmanden.

Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Wall Street-tyren har tidligere været udsat for hærværk. I 2008 og i 2017 blev der kastet blå maling ud over den. I 2010 dækkede kunstneren Jessie Hemmons tyren med pink hæklerier. Og så måske det mest opsigtsvækkende tilfælde: I 2018 dækkede aktivisten Jeff Jetton Wall Street-tyren med sexlegetøj og satte sig i bar maven oven på statuen med en Putin-maske på hovedet. Meget skal man stå model til som statue.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden