Som i en langstrakt sæbeopera begynder Simon Hanselmanns nye tegneserie med et violet-sepiafarvet tilbageblik og ordene: »Previously in...«.
Over to sider og 28 små ruder genfortælles det dramatiske højdepunkt – Sex! Stoffer! Drama! Intriger! som i en rigtig soap – der afsluttede den australske serieskabers seneste bog. Og med en tåre på hovedpersonens kind kastes vi videre og ud i det uvisse med et sitrende spændende: »And now...«







