Det sker nogle gange i løbet af et liv, at man får mulighed for at forstå noget nyt, erkende nogle sammenhænge eller blive opmærksom på, at den måde, man troede, verden (enten den nære eller den store) hang sammen på, var mangelfuld eller decideret forkert. Jeg var 11 og gik i 5. klasse, første gang en af disse indsigter kom til mig.
Min veninde og jeg læste en bogserie af Lica Weis Næraa skrevet til børn om drengen Leon, der voksede op i den jødiske ghetto i Warszawa under Anden Verdenskrig. Det var første gang, jeg blev konfronteret med Holocaust, og det var ikke mindre end en jordrystelse i min lille verden at blive bekendt med det faktum, at der i Europa var blevet slået seks millioner mennesker ihjel, og at grunden til, at disse mennesker var blevet slået ihjel, alene skyldtes, at de var jøder.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

