En undersøgelse foretaget af det amerikanske spilmedie Kotaku afslører, hvor meget firmaet Niantic egentlig indsamler af data på deres spillere. For mennesker er data, og data er penge.

De ved, hvor du bor, hvad du arbejder med, og hvad du spiser til frokost: Wizards Unite overvåger dig og dine børn døgnet rundt

'Pokémon Go' får folk ud i virkeligheden ved at placere digitale pokémoner i den virkelige verden.
'Pokémon Go' får folk ud i virkeligheden ved at placere digitale pokémoner i den virkelige verden.
Lyt til artiklen

Ud fra den data, som spilfirmaet Niantic havde indsamlet om en enkelt Pokémon Go-spiller, kunne det amerikanske medie Kotaku fortælle, hvor spilleren arbejdede, og hvor spilleren boede. Det kunne også fortælle, at spilleren hver dag spiste frokost på Burger King.

På blot fem dage havde den app, der er blevet downloadet over en milliard gange på verdensplan, registreret mere end 2.304 forskellige lokationer. Også selv om den pågældende spiller en stor del af tiden havde slukket appen.

En undersøgelse afslører nemlig, at Niantics to spil Pokémon Go og Wizards Unite registrerer brugernes positioner op til 13 gange i minuttet. Wizards Unite gjorde det dobbelt så ofte som Pokémon Go.

Data bruges til reklamer

Siden udgivelsen i 2016 har Pokémon Go alene indtjent mere end 15 milliarder kroner.

Blandt andet på såkaldte in-game-transaktioner, men også på at sælge reklamer.

Og med specifik viden om, hvor bestemte kunder befinder sig, kan man sælge reklamer langt bedre. Så selv om Niantic lover, at data om, hvor mange kalorier man forbrænder, hvornår på døgnet man er bestemte steder, og hvilke reklamer man interagerer med, ikke bliver solgt til tredjepart, bruger de stadig dataene til at tjene penge.

Kotaku har lavet undersøgelsen ved at bede europæiske spillere om at kræve deres GDPR-sikrede ret og få Niantic til at udlevere alle data om dem. De data sendte brugerne så videre til Kotaku, der har kigget på mere end 25.000 forskellige dataoptegnelser.

Simon Løber Roliggaard

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her