Chris Wares nye murstensværk er så umiskendeligt Chris Ware, at man må le.
Der er ellers ikke meget at grine ad: 18 år undervejs og kun halvvejs færdig (der kommer også et bind to) er tegneserieromanen ’Rusty Brown’ en fortælling om det amerikanske midtvests forstemte provinsbyliv, hvor mismodige og uforløste mennesker mut slider sig gennem en trist tilværelse. Det er drabeligt melankolsk og på grænsen til det ulidelige.