Det er en klassisk patriarkalsk dyd, at mænd ikke klynker. Alligevel bliver der udbudt ti gange så mange mandekurser som for 15 år siden. Hvis kvinder historisk set har manglet en stemme, lader det til, at mænd ikke har noget sprog til at formulere deres smerte og ingen følelse af, at deres kvaler er valide, skriver Anders Haahr Rasmussen.

Anders Haahr Rasmussen: Derfor gør vi mænd en masse lort, når vi har det svært

Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Lyt til artiklenLæst op
05:12

Da jeg var 20 år gammel, var jeg stadig jomfru, og jeg husker det som pinligt. Skamfuldt. Jeg gik på college i USA og spillede på skolens fodboldhold, hvor alle vidste det. Der var mig og én anden, det var almen viden, at vi havde ikke været i seng med en pige. Ikke at jeg følte mig hånet, men status i flokken var alligevel knyttet til det.

Jeg var lige begyndt at date en 18-årig pige fra skolen, og hun var pæn. Høj og blond og fra en konservativ familie, så hun havde ingen planer om sex før ægteskabet. Det havde jeg, og ikke kun fordi jeg var kåd. Det var også for at kunne sige det. For at gutterne skulle vide det. At jeg havde sex. Med hende den flotte.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her