Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rolf Konow
Foto: Rolf Konow
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu står Danmarks Oscar-bud stærkere: 'Dronningen' vinder stor nordisk filmpris

May el-Toukhys mesterværk med en præstation af Trine Dyrholm, der har understreget hendes internationale ry som ’nordisk filmgudinde’, har vundet Nordisk Råds Filmpris. ’Dronningen’ bejler nu stærkere til en Oscar, skriver Kim Skotte i denne kommentar.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det blev ikke uventet den danske film ’Dronningen’, som tirsdag aften vandt Nordisk Råds Filmpris og dermed overtog stafetten fra sidste års islandske vinder, Benedikt Erlingssons ’Kvinde på krigsstien’. Det er første gang, Danmark har vundet siden Thomas Vinterbergs ’Jagten’ i 2013.

Med Trine Dyrholms formidable præstation i front har May el-Toukhys ’Dronningen’ allerede flere gange markeret sig med vægt i internationale filmkunstneriske konkurrencesammenhænge.

Det begyndte med publikumsprisen på Sundance og de tre fornemme priser på filmfestivalen i Göteborg, men nu hvor skalpen fra Nordisk Råds filmpris også hænger i bæltet, kan man begynde at se frem til Oscar-opløb og European Film Awards (EFA) med endnu mere spænding.

En meget eksplicit sexscene i ’Dronningen’ er af en karakter, som et amerikansk panel meget vel kan få galt i halsen

Med ’Dronningen’ står dansk film med en kandidat, der kan nå rigtig langt. Det gælder selve filmen, men i EFA-sammenhæng naturligvis også Trine Dyrholm, der allerede har vundet flere priser for rollen som juristen Anne, der først indleder og siden brutalt og med fatale konsekvenser afbryder et erotisk forhold til sin unge stedsøn. Et forhold, hvor hun som den voksne har magten og ansvaret, men ikke er det voksen.

I en tid, hvor et firkantet identitetspolitisk blik på relationerne mellem kønnene har det med at sætte dagsordenen, er ’Dronningen’ et begavet og foruroligende blik på forholdet mellem erotik og etik med fokus på en kompleks kvindelig personlighed hudløst gestaltet af en af tidens store nordiske skuespillere.

Her er et portræt, hvor intet er skåret ud i pap, men heller intet får lov at stå som tilbage som seksuelle klicheer eller dramatiske postulater. At lave en film med så kompleks en psykologi, som samtidig fungerer som et råt, sanseligt drama, er en modig og moden præstation, som manuskriptforfatterne May el-Toukhy og Maren Louise Käehne har stor ære af.

Lang vej endnu

Men inden man hejser Dannebrog til tops på forhånd, skal flere forhold tages i ed.

Den ene er den koreanske guldpalmevinder ’Parasite’ af Joon Bong-ho, der i Oscar-sammenhæng må betragtes som forhåndsfavoritten. Den anden er en meget eksplicit sexscene i ’Dronningen’, der er af en karakter, som et amerikansk panel meget vel kan få galt i halsen.

Om ’Dronningen’ har sat sig på tværs eller ej, kan man blive klogere på, når Oscar-akademiet 16. december offentliggør sin ’lange liste’ på ti film. Omkring 90 håbefulde lande indstiller hvert år en kandidat.

De nominerede til de dramatiske kategorier i European Film Awards offentliggøres 9. november. Men med ’Ditte og Louise’ kørt i stilling som en af de blot tre nominerede film i komediekategorien kan der være lagt op til et stærkt dansk kvindeår i europæisk film.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden