Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det gør mig ærlig talt ked af det«: Kendt kunstner hiver urmagere i retten, fordi de vil ødelægge hans værk

De to barndomsvenner bag firmaet Letho ønsker at skabe debat om kunsten, siger de efter at have købt et værk af Tal R med plan om at klippe det i stykker.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ideen er, at du vælger dit helt personlige udsnit af Tal R-maleriet ’Paris Chic’. Herefter bliver det lille cirkelrunde udsnit til baggrunden på en urskive, som du så køber for 10.000 kroner.

Projektet hedder Letho og er skabt af to barndomsvenner fra Færøerne med en baggrund i konceptudvikling og design.

Og det skal bremses.

I hvert fald hvis man spørger Tal R, der har stillet krav om, at projektet opgives. I en mail til Politiken skriver kunstneren:

»Jeg ser det som nogen, der forsøger at tjene penge og få opmærksomhed ved at lave et produkt ud af min kunst, og det gør mig ærlig talt ked af det«.

»Jeg synes, det er et respektløst projekt, og det ærgrer mig, hvis jeg og måske også andre kunstnere skal bruge tid og ressourcer på at kæmpe imod det, for vi vil hellere bruge vores tid på at lave vores kunst«.

Du har tidligere sagt i interview, at du er ligeglad med, hvad der sker med dine kunstværker, efter at de har sluppet dine hænder. Hvorfor er dette anderledes?

»Det er korrekt, at jeg mener, at når nogen har købt et værk, jeg har skabt, er de i deres frie ret til at gøre med det, hvad de vil, så længe det forbliver privat«.

»Hvad jeg derimod ikke er ligeglad med er, hvordan de behandler værket i offentligheden, i dette tilfælde, hvor maleriet ødelægges som et samlet værk for at blive brugt som urskiver i ure, der sælges til højestbydende«, skriver Tal R i mailen.

Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck

Dann Thorleifsson, der er en af de to stiftere af Letho, afviser, at urene bliver lavet for at tjene penge, selv om der er store beløb involveret.

Håbet er at sælge mellem 100 og 300 ure, men de ønsker ikke at oplyse, hvor mange ure de har solgt indtil videre. Prisen ligger på 10.000 kroner per styk ud over det første ur, som ved en auktion blev solgt til 41.000 kroner. Der er ikke skåret i maleriet endnu, oplyser Dann Thorleifsson.

Han fortæller, at værket blev købt for omkring 600.000 kroner på et galleri. Dertil kommer produktionsomkostningerne til selve urene, som er »kvalitetsure«.

»Vi vil gerne skabe debat og rykke grænser, og det er det, kunst gør«, siger han. »Så vi synes, vores projekt har det samme, som et kunstværk har«, siger han.

Er det kunst?

»Det er mere kunst, end det er ure. Kunst behøver ikke være maleri på kanvas. Det handler også om at rykke grænser og prøve nye ting af. Vi synes, vi bidrager til Tal R’s værk og gør det til noget andet. Det er jo lavet mange gange før. Asger Jorn købte andres kunstværker og malede dem over, og de hænger på Silkeborg Kunstmuseum«.

»Vi ødelægger den oprindelige form, men kunstværket er ikke det, du ser. Det er ikke billedet på væggen. Det er historien, der er det vigtigste«.

»I sidste ende har brugerne lavet et nyt værk, som står tilbage. Maleriet vil få en masse huller efter de skiver, der er udvalgt, og det er også spændende, hvad der kommer ud af det; man kunne hænge det på væggen og diskutere det. Dermed vil det få et helt andet udtryk, og måske et mere spændende udtryk«.

Manglende samtykke

I brevet til Letho fra Tal R’s advokat, Jørgen Permin, som Politiken har fået delvist refereret, bliver der henvist til ophavsretsloven.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det giver god mening at rejse det krav«, siger ekspert i ophavsret og advokat ved Journalistforbundet Anders Sevel.

»Man må gerne sælge et værk videre, som man har købt, men ikke, hvis man skærer det i bidder og sætter dem sammen til noget andet. Det vil normalt kræve samtykke fra ophavsmanden«.

»Problemet er, hvis man bringer et værk tilbage på markedet i omarbejdet udgave. Når du begynder at lave et udsnit eller beskære det på andre måder, er det typisk en krænkelse af ophavsmandens rettigheder, fordi han har tænkt værket som en helhed, ikke brudstykker. Hvis du ændrer det, får det et andet udtryk, som ikke er i overensstemmelse med det, ophavsmanden har ønsket«.

I brevet til Letho fra Tal R’s advokat fremgår det, at hvis projektet ikke opgives, vil man »tage alle retslige skridt til at sikre, at det ulovlige projekt ikke gennemføres«. Letho oplyser, at man er indkaldt til retten klokken 17 i dag, hvor der vil blive krævet et fogedforbud. (opdatering: I retten blev det besluttet at give udsættelse, så sagen skal tages op igen torsdag den 21. november)

Et fogedforbud vil betyde, at man skal ophøre med at sælge de krænkende produkter, siger advokat Anders Sevel:

»Herefter vil det typisk blive en sag for domstolene, hvor det så kan ende med, at ophavsmanden kan kræve vederlag, godtgørelse og erstatning«.

Letho er stiftet og ejet af Dann Thorleifsson og Arne Leivsgard.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden