Når man taler om kvindelige kunstnere og deres museumsrepræsentation især før i tiden, skal man regne med brøker. Især små brøker! Kun 2 procent af de værker, som er blevet til før 1919, og som i dag tilhører Alte Nationalgalerie i Berlin, er udført af kvinder, det vil sige af kvindelige malere eller billedhuggere anno dazumal.

Det er efter enhver rimelig målestok ikke mange, og derfor er den aktuelle udstilling ’Kampf um Sichtbarkeit’ heller ikke nogen stor udstilling. At udstillingen er så overskuelig, anskueliggør problemet. Kvinder var lige så underrepræsenteret i datidens museer som i alle andre væsentlige og magtfulde institutioner. De 60 arbejder, som skyldes 33 malere og 10 billedhuggere, fylder ikke engang en hel etage.