0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Statens Museum for Kunst i København er en af de kulturinstitutioner, som har været underlagt de årlige kulturbesparelser på 2 procent.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter tre års protester fra kulturlivet afskaffer politikerne de forhadte kulturbesparelser

Efter anklager om løftebrud bliver grønthøsterbesparelserne på hele kulturområdet afskaffet med næste års finanslov. Flere penge til trængte klassiske orkestre.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fra næste år er det slut med at høvle 2 procent af driftsstøtten til landets kulturinstitutioner hvert eneste år.

Det er partierne bag den netop indgåede aftale om næste års finanslov blevet enige om.

Med håndslaget, som vil koste 50 millioner kroner i 2020, slipper hele kulturområdet fremover for de voldsomt kritiserede grønthøsterbesparelser, det såkaldte omprioriteringsbidrag, som det blå flertal rullede ud fra 2016.

I sit udspil til finansloven havde regeringen ellers lagt op til kun en delvis afskaffelse. Her skulle landets videregående kunstneriske uddannelser og folkehøjskolerne fremover undtages, mens alle andre stadig skulle spare.

Men med finanslovsaftalen mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet går også orkestre, museer, teatre og en lang række andre institutioner fremover fri af sparekniven.

»Det er slut nu med besparelser på kulturområdet, uanset om man driver museum, teater eller noget andet«, siger Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard, til TV 2 News.

Omprioriteringsbidraget har de seneste tre år medført store fyringsrunder og lukninger af hele afdelinger på statens egne kulturflagskibe som Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Det Kongelige Bibliotek og Det Kongelige Teater.

Begmand til kulturfolket

Derfor vakte det bred jubel i kulturlivet, da Venstre under forårets valgkamp bebudede, at partiet nu ønskede at droppe omprioriteringsbidraget, hvis det genvandt regeringsmagten.

Det fik Socialdemokratiets daværende kulturordfører, Mogens Jensen, til at konstatere, »at der nu kan skabes et bredt flertal i Folketinget for at fjerne regeringens hidtidige besparelser fra 2020, og det vil vi gerne være med til at finde ud af«.

Han gentog senere budskabet:

»Vi er helt med på nu at fjerne det helt fra 2020. Men derfra må vi så forbedre forholdene skridt for skridt, alt efter hvad vi får mulighed for økonomisk«, sagde Mogens Jensen.

Det kaldte derfor på vrede reaktioner og anklager om løftebrud fra det parlamentariske grundlag i Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, da den nytiltrådte regering altså kun lagde op til at afskaffe en del af besparelserne i sit udspil til en finanslovsaftale:

»En stor begmand til alle de mange mennesker, som arbejder med kultur rundt i det ganske land«, lød SF’s gruppeformand Jakob Marks reaktion i september.

Men med mandag aftens aftale kom også de sidste institutioner altså med.

Penge til trængte orkestre

På det klassiske orkesterområde finder aftalepartierne desuden penge til at lægge yderligere 2 millioner kroner om året til Sjællands landsdelsorkester, Copenhagen Phil.

Orkesteret kom, efter Dansk Folkeparti og Liberal Alliance først havde foreslået helt at lukke det, under den seneste blå regering til at bære det fulde omprioriteringsbidrag på landsdelsorkesterområdet. Det nye mertilskud kan således ses som et plaster på det sår.

Endvidere kommer Danmarks Underholdningsorkester igen på finansloven med en bevilling på 8 millioner møntet blandt andet på dets »læringsprojekter for folkeskolen«, lyder det. Det tidligere DR-orkester har levet en omtumlet tilværelse, siden DR under den sidste røde regering valgte at lukke det.

»Vi har taget første skridt i retning af, at Danmark også rækker ud efter kulturen. Vi kunne have ønsket os meget mere og havde også mange flere ideer med, men det ændrer ikke på, at vi er gået fra en dalende kurve med besparelser til nu at aflyse besparelserne og lægge lidt til«, siger Morten Østergaard.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?