Fra næste år er det slut med at høvle 2 procent af driftsstøtten til landets kulturinstitutioner hvert eneste år.
Det er partierne bag den netop indgåede aftale om næste års finanslov blevet enige om.
Med håndslaget, som vil koste 50 millioner kroner i 2020, slipper hele kulturområdet fremover for de voldsomt kritiserede grønthøsterbesparelser, det såkaldte omprioriteringsbidrag, som det blå flertal rullede ud fra 2016.
I sit udspil til finansloven havde regeringen ellers lagt op til kun en delvis afskaffelse. Her skulle landets videregående kunstneriske uddannelser og folkehøjskolerne fremover undtages, mens alle andre stadig skulle spare.
Men med finanslovsaftalen mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet går også orkestre, museer, teatre og en lang række andre institutioner fremover fri af sparekniven.
»Det er slut nu med besparelser på kulturområdet, uanset om man driver museum, teater eller noget andet«, siger Radikale Venstres politiske leder, Morten Østergaard, til TV 2 News.
Omprioriteringsbidraget har de seneste tre år medført store fyringsrunder og lukninger af hele afdelinger på statens egne kulturflagskibe som Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Det Kongelige Bibliotek og Det Kongelige Teater.
Begmand til kulturfolket
Derfor vakte det bred jubel i kulturlivet, da Venstre under forårets valgkamp bebudede, at partiet nu ønskede at droppe omprioriteringsbidraget, hvis det genvandt regeringsmagten.
Det fik Socialdemokratiets daværende kulturordfører, Mogens Jensen, til at konstatere, »at der nu kan skabes et bredt flertal i Folketinget for at fjerne regeringens hidtidige besparelser fra 2020, og det vil vi gerne være med til at finde ud af«.
Han gentog senere budskabet:
»Vi er helt med på nu at fjerne det helt fra 2020. Men derfra må vi så forbedre forholdene skridt for skridt, alt efter hvad vi får mulighed for økonomisk«, sagde Mogens Jensen.
Det kaldte derfor på vrede reaktioner og anklager om løftebrud fra det parlamentariske grundlag i Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, da den nytiltrådte regering altså kun lagde op til at afskaffe en del af besparelserne i sit udspil til en finanslovsaftale:
»En stor begmand til alle de mange mennesker, som arbejder med kultur rundt i det ganske land«, lød SF’s gruppeformand Jakob Marks reaktion i september.
Men med mandag aftens aftale kom også de sidste institutioner altså med.
Penge til trængte orkestre
På det klassiske orkesterområde finder aftalepartierne desuden penge til at lægge yderligere 2 millioner kroner om året til Sjællands landsdelsorkester, Copenhagen Phil.
Orkesteret kom, efter Dansk Folkeparti og Liberal Alliance først havde foreslået helt at lukke det, under den seneste blå regering til at bære det fulde omprioriteringsbidrag på landsdelsorkesterområdet. Det nye mertilskud kan således ses som et plaster på det sår.
Endvidere kommer Danmarks Underholdningsorkester igen på finansloven med en bevilling på 8 millioner møntet blandt andet på dets »læringsprojekter for folkeskolen«, lyder det. Det tidligere DR-orkester har levet en omtumlet tilværelse, siden DR under den sidste røde regering valgte at lukke det.
»Vi har taget første skridt i retning af, at Danmark også rækker ud efter kulturen. Vi kunne have ønsket os meget mere og havde også mange flere ideer med, men det ændrer ikke på, at vi er gået fra en dalende kurve med besparelser til nu at aflyse besparelserne og lægge lidt til«, siger Morten Østergaard.
fortsæt med at læse
