Hvad har en kultisk solskive, dronning Margretes skjulte kælder, økotøj i hør og en hornklædt bronzemand til fælles?
Svaret: De ligger allesammen placeret på Slots- og Kulturstyrelsens top-10-liste over arkæologiske fund i Danmark.
På baggrund af en række undersøgelser og udgravninger, som arkæologiske museer landet over har foretaget, er der i årets løb blevet samlet til bunke, og nu præsenteres ifølge Slots- og Kulturstyrelsen ti unikke fund, der alle er med til at kaste nyt lys over »vores fælles danmarkshistorie«.
Det skriver Slots- og Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.
Top-10-listen fremgår her i en ikkeprioriteret rækkefølge:
Kultisk solskive kom med teenager i graven, Viborg Museum
Ravskiven fra Løgstrup skal opfattes som et solsymbol. Solholderen består af et håndtag og indfatning af bronze, mens ’solen’ er lavet af et tyndt stykke rav, som den rigtige sol ved ritualerne kunne lade sit lys stråle igennem.
Til venstre ses et tværsnit af urnen fra en CT-skanning. Øverst set fra oven og nederst fra siden. Den cirkulære ’ishockeypuck’, solskiven fra yngre bronzealder, ses for enden af pilen.
På røntgenbilledet mindede genstanden om en lille hockeypuck, men da man udgravede urnen, viste det sig at være en lille ravskive på 3 centimeter i diameter og 0,9 centimeter i tykkelse. Ravskiven har været placeret i urnen oven på de brændte ben fra en ung mand eller kvinde, som har været i de sene teenageår.
Langtidsholdbar middelalderlandsby dukker op af jorden ved Kolding, Museum Sønderjylland
En af de ting, som arkæologer har forsøgt at finde ud af, er, hvornår vi gik fra at bygge huse med nedgravede stolper, som vi kender fra forhistoriske bebyggelser, til at bygge på stenfundamenter som i middelalderen.
Det var i middelalderen, man gik fra at bruge træ, der kunne rådne i jorden, til solide stenfundamenter, som kunne klare både fugt og frost.
Ved hjælp af årringsdatering af træ har arkæologerne haft held med at datere flere af de nedgravede træstolper under en del af landsbyens huse, hvor den yngste fase med jordgravede stolper er dateret til 1475. Derfor kan arkæologerne nu konkludere, at anvendelsen af syldsten blev eneherskende i løbet af 1500-tallet.
Arkæologer finder Dronning Margretes skjulte kælder, Romu
I Roskilde har arkæologer fra Romu (museerne i Roskilde) i 2019 udgravet resterne af en middelalderlig teglstenskælder, som efter al sandsynlighed har tilhørt Margrete I.
Kælderen ligger nær Vor Frue Kirke, der i middelalderen var klosterkirke i et cistercienser-nonnekloster.
Takket være keramik og stentøj, som man har fundet på stedet, kan man se, at kælderen har været i brug omkring år 1400, og at den formentlig er blevet revet ned omkring år 1600.
Middelaldervold afslører nyt om Københavns befæstning, Københavns Museum
Takket være konstruktionsdetaljer fra volden og de forskellige gadeforløb har arkæologerne påvist og dateret mindst tre byggefaser af forsvarsanlægget.
Den ældste del af volden bestod af jord, der har været kastet op i forbindelse med, at man i 1200-tallet etablerede en voldgrav, der skulle omkranse byen, hvor man havde behov for hurtigt at kunne flytte tropper og udstyr rundt langs forsvarslinjen. Flere gange i løbet af de næste århundreder er volden blevet både forhøjet og forstærket.
Omkring midten af 1300-tallet har man udført arbejde på forsvarsanlægget i forbindelse med opførelsen af en bymur på volden.
Tøj i hør var jernalderbønder fra Skanderborgs speciale, Museum Skanderborg
Arkæologer fra Museum Skanderborg har de seneste år undersøgt et 12 hektar stort areal ved Firgårde nær Ry ved Skanderborg. Der har de afdækket en organiseret produktion af tøj, der fandt sted i jernalderen.
De mener, at bønderne i landsbyen både har plantet og bearbejdet hør, og at anlæggene har været brugt til at forarbejde plantefibre til tøjproduktion.
Grimstrup blev scenen for drabeligt opgør, Museum Lolland-Falster
Store dele af et middelalderligt borglandskab ved Grimstrup på Lolland er i løbet af 2019 blevet kortlagt af arkæologer fra Museum Lolland-Falster.
Selve voldstedet med banker, volde og grave målte 280 gange 80 meter. Arkæologerne mener, at borgbanken sandsynligvis har været omsluttet af en ringmur af teglsten, og på indersiden af ringmuren har der måske været flere bygninger.
Omkring borgen fandt man tre angrebsborge fra den sidste belejring af Grimstrup Voldsted.
Bronzealdergravhøj gemmer på sjældent anlæg til ligbrænding, Odense Bys Museer
Til trods for at gravhøjen midt på Bellinge Fælled sydvest for Odense gennem tiden var blevet pløjet over, indeholdt den et yderst sjældent ligbrændingsanlæg fra yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.).
Under den tørvebyggede høj, der målte i alt 23 meter i diameter, fandt arkæologerne et 10 m2 stort og 3,5 centimeter tykt lag af trækul. Det var de forkullede rester af det ligbål, hvor man havde lagt de døde.
Kæmpe vikingehal vidner om Vejle som magtcentrum, VejleMuseerne
Ved Erritsø syd for Fredericia har VejleMuseernes arkæologer i samarbejde med Nationalmuseet gennem de seneste år foretaget udgravninger af en befæstet stormandsgård fra vikingetiden.
Udgravningerne fra 2019 afslørede en næsten 50 meter lang hal fra vikingetiden, der var omgivet af en voldgrav. Anlægget betyder formentlig, at stedet har været et magtcentrum i mange generationer, og at Erritsø-komplekset dermed var betydningsfuldt allerede fra den tidligste vikingetid i 700- og 800-tallet.
Metaldetektor afslører hornklædt bronzemand, Museum Thy
Arkæologer fandt genstande fra yngre bronzealder gemt i jorden ved hjælp af en metaldetektor ved Kallerup sydvest for Thisted.
Depotet, der havde ligget uberørt i jorden i omkring 3.000 år, bestod af en ceremoniel økse, en mandsfigur med tvillingeansigt og hornet hjelm samt to dyrefigurer, som hver især har to hestehoveder, der via slangelignende halse smelter sammen to og to. Både øksen og figurerne er af bronze.
Vinterstorm blotlægger hellekiste fra bondestenalderen, Langelands Museum
I en vinterstorm faldt en af hellekistens gavlsten ud og afslørede, at der her gemte sig en grav fra stenalderen.
Det viste sig, at der var tale om en hellekiste, en gravkiste sat af flade sten, fra bondestenalderen, og kisten har måske været brugt til gentagne gravlægninger.
I alt blev cirka 200 knogler udgravet. I hellekisten blev der også fundet to fladehuggede flintdolke, som formentlig er givet som gaver til nogle af de gravlagte.
fortsæt med at læse
