Første to afsnit i den melodramatiske dokumentarserie om vor forrige konge, Frederik IX, var overvejende om en ung kongelig mands coming of age. For nu at bruge den engelske vending om at blive voksen og følsom.
Accenten lå på et problematisk far-søn-forhold, den strikte rytterkonge over for en søn, som vil til søs eller spille klaver. Lykkeligvis med en støttende mor og skønånd over for monarkens strenge stenansigt. I 1922 bliver Frederik forlibt i og forlovet med prinsesse Olga af Grækenland. Forlovelsen er kort som en fransk visit. Så springer vi brat 12 år frem. Frederik bliver forelsket i prinsesse Ingrid, i 1935 hans viv, siden Danmarks dronning.
De 12 år er historiens lakune, som man selv må fylde ud, som det behager. Nok var kronprinsen, født i 1899, victorianer, men disse år har nok ikke været særlig victorianske for en ung søofficer, ustandselig på søen. Snarere en Odysseus i årevis på Kalypsos ø: Det søde æstetiske singleliv i ungdommens sorgløse lagune, som så på sigt bliver trivielt, træet og træls.
Han forliges lykkeligt fem år før Anden Verdenskrig med sin fremtid som kommende konge. Undervejs i afsnittene må Christian X underskrive en ny grundlov i 1915 og søsætte politisk krise i påsken 1920. Alt sammen kommenteret af dronning Margrethe og en mindre hird af kyndige historikere. Underholdende og informativt. Ingen slinger i valsen, ingen sladder at komme efter. Ganske fair på genrens præmisser og kongehusets velvilje.
Med de to næste og sidste afsnit sker der sigende nok både en tematisk intensivering og en fascinerende stramning af det mere personlige, inderlige og oprigtige.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
