Jeg hører af og til podcasten ’Det, vi snakker om’ med værten Ditte Okman. Sproget i sladderprogrammet er i sig selv en klumme værd, men i dag skal det handle om, at deltagerne i sidste uges program talte om, at der netop var åbnet en café på Frederiksberg, som kun laver mad med avocado som ingrediens. ’Avobaren’ hedder den, og det morede programmets deltagere, at avocadocafeens ejer udtalte den grønne mexicanske frugt »advocado«, altså med et ekstra blødt d, ligesom i ’advokat’.
Og jeg kan lige så godt sige det med det samme: Udtalen ’advocado’ karakteriseres som lavsocial og findes øverst på diverse lister over sproglige fænomener, som folk hader. Jeg skal selv virkelig tage mig sammen for ikke at komme til at smide det ekstra d ind i ordet, så meget, at jeg forleden kom til at skrive ’avokat’ i stedet for ’advokat’, for det er jo farligt stigmatiserende med d’et efter a’et. Og sådan fødes hyperkorrektioner.
Vi har kendt udtalen ’avocado’ i hvert fald siden 1991, hvor den er med i Den Store Danske Udtaleordbog, og udtalen med d’et er sandsynligvis påvirket af ordet ’advokat’. Men vi danskere er ikke de eneste, der er kommet til at sammenblande ’avocado’ og ’advokat’. Den Danske Ordbog kan fortælle, at vi har ordet via spansk ’aguacate’ fra det aztekiske sprog nahuatl, hvor avocadoen hed ’ahuacatl’. Ordet betød ’testikel’, og når man ser på den grønne frugt, kan man godt forstå, hvorfor aztekerne brugte betegnelsen for det mandlige vedhæng til at benævne avocadoen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
