It’s time!« siger den midaldrende mand, og ned fra en hvid puppe falder blomsterblade i forfald sammen med spinkle, virkelighedstro, afhuggede dukkehænder.​​​​

Billedet er både poetisk, sanseligt og grotesk og indfanger ret præcist forestillingen ’Corpo Surreal’, der havde urpremiere i Aarhus i sidste uge og i disse dage gør holdt på Operaens anneksscene, Takkelloftet. Det handler om kroppe i grænselandet mellem fantasi og virkelighed, og det formidles i en lang række billeder. Ikke som fortælling, i hvert fald ikke en, der er let at få hold på. Men som en serie af hybridformer af dans, dukkeperformance og operasang, som hver især kan kradse lidt i vores opfattelse af, hvordan verden ser ud.