Ordet ’Israel’ betød ganske vist ikke helt det samme for 2000 år siden som i dag, hvor vi bruger det som navnet på den unge og omdiskuterede jødisk stat.
Men derfor har det alligevel skabt undren og ligefrem vrede, at Bibelselskabet har valgt så vidt muligt at undgå brugen af ordet i nyudgivelsen ’Bibelen 2020: En mundret og nudansk oversættelse’.
»Det ligner lidt et mærkeligt knæfald for en meget betændt politisk debat«, siger præsten Kristoffer Garne fra Kjellerup og Omegns Valgmenighed til Kristeligt Dagblad og fortsætter:
»Man har ønsket ikke at tage stilling til Israel-Palæstina-konflikten og taget ordet ud af den grund. Men så har man alligevel gjort det ved ikke at nævne det«.
Allerede i Bibelselskabets nye oversættelse af Det Nye Testamente - nu kaldet ’Den Nye Aftale’ - fra 2007 optræder, hvad der førhen blev kaldt ’Israel’ i stedet som ’det jødiske folk’ eller ’jøderne’. Dengang blev ændringen mødt med kritik, ligesom der var delte meninger om, at ord som ’nåde’ og ’barmhjertighed’ var udskiftet med ’kærlighed’ og ’omsorg’.
I Det Gamle Testamente kan man stadig flere steder støde på ordet ’Israel’, men på Jesu tid blev det geografiske område kaldt Judæa, og ordet Israel var en betegnelse for jøderne og for et mere specifikt geografisk område.
Den tidligere generalsekretær i Israelmissionen, teologen Bodil Skjøtt, ærgrer sig over udeladelsen af ordet i bogen, men siger til Kristeligt Dagblad, at hun godt forstår, at oversætterne har valgt at oversætte ordet til ’jødiske’. Men, skriver Bibelselskabets generalsekretær Birgitte Stoklund Larsen på selskabets hjemmeside:
»Det er ikke et ideologisk valg, men derimod et kommunikativt valg: Meningen skal frem, teksten skal være umiddelbart forståelig også for den læser, der ikke har et indgående kendskab til bibel og kristendom«.
fortsæt med at læse
