0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nu kan du sige sådan her til dine børn: »Jeg kigger ind i, at du laver dine lektier«

Udtrykket ’kigge ind i’ har fået en vældig opblomstring under coronakrisen – og ligesom ’åbne op’ og ’social afstand’ er det politikernes jargon, der smitter af på os andre, skriver Marianne Rathje i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Statsminister Mette Frederiksen (S) kigger danskerne lige ind i øjnene og bruger udtryk som 'åbne op' og 'kigge ind i', når hun holder pressemøder under coronakrisen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kan der snart skrives mere om sproget i coronakrisen? Kan der koges mere suppe på dén pølsepind? I hvert fald en enkelt klumme mere – men så har vi nok også snart nået kvalmegrænsen. ​​

Coronaforløbet kan (sprogligt) beskrives sådan her: Først hørte vi om, at EN eller ET VIRUS kom til landet, så HAMSTREDE vi, så var der mangel på VÆRNEMIDLER, og Mor Mette HOLDT HÅNDEN UNDER virksomhederne, så begyndte regeringen så småt at ÅBNE samfundet OP igen, og så var det vigtigt, at vi holdt SOCIAL, nej, FYSISK AFSTAND. Og nu KIGGER vi IND I en ny tid med corona som en del af vores fremtidige hverdag.

»Kigger ind i hvaffornoget?«, siger du nok. Man plejede at kigge ind i et par brune øjne, i et bål en sommeraften eller ind i køleskabet, hvis man var sulten. Så blev det populært at kigge ind i sig selv for den personlige udviklings skyld og kigge ind i kameraet og sige ’cheese’. Og så overtog iPad og mobilos vores liv, så vi ikke lavede meget andet end at kigge ind i skærmen. Og når det hele blev for meget, og vi måske var gået ned med stress, fik vi behov for bare at kigge ind i væggen.

Men nu står Mette Frederiksen og siger på det seneste pressemøde: »Lad os lige kigge ind i, hvad der møder mange danskere lige nu«. Hvordan kan man kigge ind i, hvad der møder mange danskere? Skal vi til at kigge ind i danskernes huse for at se, hvad de laver, eller hvad er meningen? Hvor vi før kiggede ind i en konkret ting, et par øjne, et bål, en skærm eller til nød ind i os selv, kan vi nu kigge ind i noget så ukonkret, som hvad der møder mange danskere.

Denne måde at bruge ’kigge ind i’ på er blevet voldsomt populær under coronakrisen. Eller sagt på en anden måde: ’kigge ind i’ noget ukonkret har været en del af sproget i nogle år, men bliver ligesom mange andre fagudtryk eller udtryk fra politikerjargon udbredt til den almindelige befolkning her i coronatiden, hvor vi har hørt på politikersproget fra alle de pressemøder, som mange af os normalt ellers aldrig ser.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts