Det skal være slut med at stikke næsen helt hen til Edvard Munchs berømte maleri ’Skriget’ (med den norske titel ’Skrik’), hvis det står til den internationale gruppe forskere, der har undersøgt, hvorfor malingen på værket går i stykker.
Munch malede fire udgaver af ’Skriget’, men det er Munchmuseets billede (det er fra 1910 og det sidste i serien), der er blevet undersøgt.
Museet har forsøgt at finde ud af, hvorfor især den del af maleriet, der engang var kraftigt gul, i dag er blevet til en lidt brækket hvid. Svaret, skriver The Guardian, er kombinationen af ånde og dårlig maling.
»Det viser sig, at i stedet for at bruge kadmiumsulfid, som han burde have gjort, så har han anvendt en uren udgave, der indeholdt klorid«, siger professor Koen Janssens fra universitetet i Antwerpen, der har stået i spidsen for undersøgelsen.
Forskeren forklarer, at kvalitetskontrollen med kemiske produkter ikke var særlig høj i 1910, og at Munch givetvis ved en fejl har fået fingre i noget maling af dårlig kvalitet, som derfor ikke holder farven særlig godt.
For at undersøge, hvad malingen bliver ødelagt af, har forskerholdet, der tæller medlemmer fra Brasilien, USA, Belgien og Italien, udsat billedet for en række påvirkninger.
I første omgang prøvede de at se, om lyset ødelagde farven, men det viste sig, at lys ikke udgør den store påvirkning. Til gengæld fandt de ud af, at farven er ekstremt følsomt over for fugt.
Og her kommer de åndende museumsgæster ind i billedet.
I fremtiden går det simpelthen ikke længere at stikke hovedet hen helt tæt på mesterværket, der forsvinder mere og mere, for hver gang vores fugtige ånde lægger sig over det.
Forskernes opdagelser vil Munchmuseet bruge, når det i løbet af næste år flytter til en ny adresse i den norske hovedstad. Luftfugtigheden bliver sænket, og så skal maleriet – som forskerne med en coronavits siger til The Guardian – til at lære at holde afstand.
Forskerne mener, at mindst en af de andre udgaver af ’Skriget’ lider, fordi det er malet med samme type dårlig maling.
fortsæt med at læse
