Coronoaepidemien har i den grad smittet danskerne sprogligt.
Smittekæde, dødsrate, influenzasymptom, værnemiddel, podepind og superspreder er bare nogle af de nye ord, danskerne er begyndt at sige dagligt.
Faktisk er det aldrig sket før, at en enkelt begivenhed i historien så hurtigt har fået danskerne til at tage så mange nye ord i munden. Og når Den Danske Ordbog skal opdateres på fredag, vil hele 33 af de nye ord være relateret til forårets pandemi.
»Jeg har aldrig prøvet noget lignende. I begyndelsen af corona var der et helt overvældende antal nye ord om dagen i medierne. Det har været helt utroligt«, siger lingvist Sanni Nimb, der er ledende redaktør på Den Danske Ordbog og har været med til at udvælge de nye 33 ord.
Mange af de nye coronaord handler også om de nye vaner og den nye kultur, der er opstået i kølvandet på coronaepidemien såsom afspritning, videomøde, zoneforbud og forsamlingsforbud.
Opdateringen af Den Danske Ordbog redigeres af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og omfatter i alt 634 nye ord, 29 nye betydninger og 10 faste udtryk. Opdateringen bliver tilgængelig for offentligheden fredag 19. juni på hjemmesiden ordnet.dk.
Corona har også sat sit aftryk på de nye faste udtryk. For eksempel er udtrykket patient nul blevet optaget. .
Corona løb med opmærksomheden
Egentlig skulle temaet for denne opdatering være mad, men så kom corona og stjal rampelyset.
Mange af de nye ord, der ikke er coronarelaterede, har dog stadig med mad og drikke at gøre: chilimayo, gintonic, middelhavssalt, nanbrød, tacoskal og østerskniv.
Normalt er ordbøger ret konservative, før de optager nye ord. Det skyldes ifølge Sanni Nimb, at man gerne vil sikre sig, at nye ord og udtryk ikke bare lander i sproget for en kort periode, men er levedygtige.
»Der plejer gerne at gå et stykke tid, før vi optager et nyt ord. Men vi kunne se, at vores udenlandske kollega optog coronarelaterede ord, og så gik vi også i gang«.
Hun er spændt på, at se hvilke coronaord der rent faktisk kommer til at hænge ved.
»Der er tale om fagligt sprog, som har blandet sig helt eksplosivt i det normale sprog, såsom superspreder og flokimmunitet. Nogle af ordene vil sikkert blive glemt, når coronavirussen forhåbentlig snart er væk igen, mens andre vil vise sig langtidsholdbare«, siger Sanni Nimb.
Et af de ord, der er blevet brugt flittigt i medierne dette forår, er selvisolation, selvom det hverken kan slås op i Den Danske Ordbog eller Retskrivningsordbogen. Og det kommer man heller ikke til at kunne lige foreløbigt. Det er nemlig ikke blevet udvalgt i denne omgang.
Større søgning
Coronakrisen har ikke bare være med til at tilføje nye ord, men har også sat sit præg på søgningerne i ordbogen i marts og april i år, hvor ordet virus var danskernes foretrukne søgeord.
Det skyldes formentlig, at der gælder særlige bøjningsregler for ordet, der både kan hedde ’virusset’ og ’virussen’, ligesom det både kan hedde ’vira’, ’virus’ og ’virusser’, når der er flere af dem.
Et af danskernes andre foretrukne søgeord har været hamstre. Det fik en kæmpe top på grafen over søgninger 12. marts, nemlig dagen efter at statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde havde bedt danskerne om at lade være med at gøre netop det.
Det sagde Henrik Lorentzen, ledende redaktør på Den Danske Ordbog, til Politiken 13. april.
Han fortalte også, at Den Danske Ordbog i sig selv er blevet mere populær under krisen, hvor den har haft 35 procent flere besøgende i år end i samme periode sidste år.
Den Danske Ordbog opdateres 2-3 gange om året med nye ord, betydninger og faste udtryk.
Ordbogen består af mere end 100.000 ord. Nogle af ordene er nye i sproget, andre har været der længe og blot ventet på, at det blev deres tur.
Men fælles for dem er, at det skal være ord, som almindelige mennesker støder på.
fortsæt med at læse
