0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Hvad må man egentlig sige? Ville du blive fornærmet, hvis nogen kaldte dig for en 'kartoffel'?

Er det afsender eller modtager, der bestemmer, om noget er uhøfligt, er det sproget eller holdningerne i samfundet, der er krænkende, og hvilken rolle spiller intentionen, spørger Marianne Rathje i denne klumme om ord som ’eskimo’ og ’mulat’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ilya Naymushin/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Ilya Naymushin/Ritzau Scanpix

Det er komplekst, hvad og hvem der bestemmer et ords betydning, og derfor skal vi selvfølgelig kunne diskutere og forhandle om, hvad der er den bedste betegnelse for et folkeslag eller en anden gruppe af mennesker, skriver Marianne Rathje.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Her tror man, at man skal holde tre ugers ferie, hvor jordbær og kold rosé skal fylde det meste – ikke sprogdiskussioner. Men mit facebookfeed var så fyldt med diskussioner af, hvad man kan kalde og ikke kan kalde forskellige folkeslag, så jeg ikke kunne slappe af i den der sol, der aldrig rigtig kom. Diskussionen var, som det vil være de fleste bekendt, foranlediget af, at et isfirma ikke længere ville kalde deres is ’Eskimo’, fordi ’eskimo’ af nogle opfattes som nedladende. Den betegnelse, som angiveligt nu foretrækkes, er ’inuit’.

Selv om jeg er sprogforsker og bl.a. lever af at følge med i nye sprogtendenser, er jeg af en eller anden grund bemærkelsesværdig tungnem, når det gælder om at opfange, at et neutralt ord bliver negativt ladet. Måske er det, fordi jeg ikke er vokset op i et progressivt hjem, og jeg har i min barndom fået nogle betegnelser på rygraden, som er svære at lægge fra sig. Måske er det, fordi jeg simpelthen ikke har nogen intention om at være nedladende over for diverse folkeslag eller andre grupper. Og intention er et begreb, vi nok godt kunne diskutere mere i denne forbindelse.

Den engelske lingvist Jonathan Culpeper skriver om intention, at traditionelle fremstillinger af uhøflighed er prægede af den opfattelse, at intentioner eksisterer i en talers hoved forud for f.eks. en samtale. Nu om dage er opfattelsen derimod, at uhøflighed er en fælles konstruktion, der finder sted i løbet af samtalen, så fokus er nu i højere grad på, hvordan noget modtages, end på talerens oprindelige intention.

Oversat til den verserende eskimo-sag betyder det, at hvor man før vurderede, om taleren havde til hensigt at være grim ved det pågældende folkeslag, så er der nu mest fokus på, om inuitter bliver kede af at blive kaldt eskimoer. Men det er ikke altid til at vide, om vi gør nogle kede af det, hvad enten det var det, vi var ude på, eller ej.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts