Jeg befandt mig i Legoland, da jeg fik min første menstruation.
I årevis havde jeg plaget min farmor om en tur, i mellemtiden var jeg vokset, og da vi endelig ankom til Sydjylland, måtte jeg hive hende i ærmet og hviske nyheden.
Hvis vi tror på tv- og filmfiktionens vilde kraft, så betyder det vitterlig noget, at kroppens fænomener fremstilles på en uhysterisk måde. Det gælder også menstruation, som skildres revolutionerende neutralt i ultrarost ny tv-serie, skriver Camilla Stockmann i ugens kulturkommentar.
Jeg befandt mig i Legoland, da jeg fik min første menstruation.
I årevis havde jeg plaget min farmor om en tur, i mellemtiden var jeg vokset, og da vi endelig ankom til Sydjylland, måtte jeg hive hende i ærmet og hviske nyheden.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her