0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Henrik Marstal: »Vi er midt i fællessangens nye momentum«

Når vi er i en krisetid, vender vi os hen imod det, der binder os sammen. Under coronakrisen blev sang hjemme i stuerne – med og uden Phillip Fabers hjælp – en genvej til fællesskabsfølelse. Musikforsker Henrik Marstal tror på, at mange danskere vil blive ved med at synge sammen, længe efter vi er holdt med at bekymre os om pandemien. For lysten til fællessang er vokset støt gennem mange år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Tegning: Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hver hverdagsmorgen og hver fredag aften i en lang periode under coronanedlukningen varmede hundredtusindvis af danskere stemmerne op sammen med dirigenten og komponisten Phillip Faber og begyndte at synge. Hjemme i stuerne. At det skete, at danskerne sang mange forskellige danske sange i hver deres hjem, var måske den mest konkrete udmøntning af en populær sproglig vending fra det danske forår i 2020: sammen – hver for sig.

Spredningen af den nye, smitsomme sygdom er ikke overstået, men nu kan de fleste af os godt være sammen med andre mennesker igen, og Phillip Faber holder en fortjent ferie fra tv-skærmen. Det betyder imidlertid ikke, at behovet for at synge sammen er borte. For lysten til at synge opstod ikke pludselig i danskerne samtidig med corona, siger den musikvidenskabelige forsker og forfatter Henrik Marstal:

»I mere end et årti forinden var der blevet gjort et kæmpestort kollektivt gødningsarbejde for fællessang. Derfor kunne det blive en succes i år. Hvis coronakrisen var kommet i 2008, er jeg slet ikke sikker på, at det her var sket. For dengang havde interessen ikke været den samme. Dengang var jorden ikke gødet til det«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden