Når vi er i en krisetid, vender vi os hen imod det, der binder os sammen. Under coronakrisen blev sang hjemme i stuerne – med og uden Phillip Fabers hjælp – en genvej til fællesskabsfølelse. Musikforsker Henrik Marstal tror på, at mange danskere vil blive ved med at synge sammen, længe efter vi er holdt med at bekymre os om pandemien. For lysten til fællessang er vokset støt gennem mange år.

Henrik Marstal: »Vi er midt i fællessangens nye momentum«

Tegning Anne-marie Steen Petersen
Tegning Anne-marie Steen Petersen
Lyt til artiklen

Hver hverdagsmorgen og hver fredag aften i en lang periode under coronanedlukningen varmede hundredtusindvis af danskere stemmerne op sammen med dirigenten og komponisten Phillip Faber og begyndte at synge. Hjemme i stuerne. At det skete, at danskerne sang mange forskellige danske sange i hver deres hjem, var måske den mest konkrete udmøntning af en populær sproglig vending fra det danske forår i 2020: sammen – hver for sig.

Spredningen af den nye, smitsomme sygdom er ikke overstået, men nu kan de fleste af os godt være sammen med andre mennesker igen, og Phillip Faber holder en fortjent ferie fra tv-skærmen. Det betyder imidlertid ikke, at behovet for at synge sammen er borte. For lysten til at synge opstod ikke pludselig i danskerne samtidig med corona, siger den musikvidenskabelige forsker og forfatter Henrik Marstal:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her