0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Når Andreas Bo gør grin med Yahya Hassan, er det så malplaceret som at servere hakkebøf med Nutella

Komiker-parodikerens nye forestilling er da meeeget sjov sine steder. Men der er for meget genbrug, et par solide forbiere og så ikke rigtig noget, der for alvor provokerer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jesper Christensen
Foto: Jesper Christensen

Andreas Bo hamrer derudad i et hæsblæsende tempo, men desværre er der ikke så meget gods i talestrømmen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er ikke nogen dårlig pointe, Andreas Bo kommer med, når han siger, at der efterhånden er flere, der laver podcasts, end folk, der rent faktisk lytter til dem. Den er ikke sand, men den siger noget om, at den aldeles uhæmmede adgang til en eller anden form for publiceringsvirksomhed, som de sociale medier har givet vor verden, afstedkommer en syndflod af indhold, hvoraf en del måske ingen interesse har for andre end en meget snæver kreds. Han har også ret i, at så godt som alle hungrer efter opmærksomhed og på den ene eller den anden måde skriger: Se mig, hør mig, mærk mig, rør!

Og skulle man være strid, kunne man faktisk godt sige, at han nok selv tilhører gruppen af mennesker, der vil have opmærksomhed uden at have noget videre på hjerte.

For godt nok er Andreas Bo da morsom – ja, sine steder ligefrem sjov. Han er også en ferm parodiker – selv om hans Jørgen Leth er under niveau, og hans Kim Larsen absolut er set bedre. Men det retfærdiggør faktisk ikke et 80 minutter langt show, hvor pointen er, at man skal blive bedre til at skille klinten fra hveden i informationssamfundets bombardement af meddelelser, og at man skal huske at prioritere mellem det, der betyder noget, og det, som ingen værdi har.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce