Komiker-parodikerens nye forestilling er da meeeget sjov sine steder. Men der er for meget genbrug, et par solide forbiere og så ikke rigtig noget, der for alvor provokerer.

Når Andreas Bo gør grin med Yahya Hassan, er det så malplaceret som at servere hakkebøf med Nutella

Andreas Bo hamrer derudad i et hæsblæsende tempo, men desværre er der ikke så meget gods i talestrømmen.  Foto: Jesper Christensen
Andreas Bo hamrer derudad i et hæsblæsende tempo, men desværre er der ikke så meget gods i talestrømmen. Foto: Jesper Christensen
Lyt til artiklen

Det er ikke nogen dårlig pointe, Andreas Bo kommer med, når han siger, at der efterhånden er flere, der laver podcasts, end folk, der rent faktisk lytter til dem. Den er ikke sand, men den siger noget om, at den aldeles uhæmmede adgang til en eller anden form for publiceringsvirksomhed, som de sociale medier har givet vor verden, afstedkommer en syndflod af indhold, hvoraf en del måske ingen interesse har for andre end en meget snæver kreds. Han har også ret i, at så godt som alle hungrer efter opmærksomhed og på den ene eller den anden måde skriger: Se mig, hør mig, mærk mig, rør!

Og skulle man være strid, kunne man faktisk godt sige, at han nok selv tilhører gruppen af mennesker, der vil have opmærksomhed uden at have noget videre på hjerte.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her