0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Helt ærligt, Jonatan Spang. Den pointe var hverken elegant eller værdig

Komikeren Jonatan Spang høster nedfaldsæbler fra en verden, der skriger på satire. Faktisk overgør han det nærmest, mener Henrik Palle.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jes Larsen
Foto: Jes Larsen

Komikeren Jonatan Spang går lovligt ofte efter den billige pointe. Måske skulle han overveje at slå ned på det mindre indlysende.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Verden er blevet satirisk på ny, kunne man sige med en let omskrivning af Tom Kristensens digt ’Landet Atlantis’ fra debutsamtlingen ’Fribytterdrømme’ anno 1920.

Dengang skyldtes værdisammenbruddet blandt andet Første Verdenskrig og det hektiske moderne samfunds fremvækst; i vore dage lever vi midt i en covid-19-krise, der blandt meget andet har fået salget af bukser til at falde med 70 procent i USA.

Og derfor skriger tiden naturligvis på satire, så de selvgode, de latterlige, de magtbegærlige og de bedrevidende kan få læst og påskrevet med den afvæbnende og øjenåbnende latter som konsekvens.

Thi der er masser at grine ad. Ja så rigelige er de indlysende satiriske objekter, at det nærmest kan udløse stress hos standupkomikere og tekstfolk.

Så i den sammenhæng er der en god nyhed og en dårlig nyhed. Den gode er, at Jonatan Spangs veloplagte og formfuldendte nyhedssatire ’Tæt på sandheden’ er tilbage efter en pause på grund af corona.

Den dårlige er, at Spang har det for let og nærmest høster satiriske nedfaldsæbler. Når han i kaos løfter sin bøsse mod dumhedens stjerne og sigter, er det så indlysende, hvad han gør.

Helt ærligt: At fremstille Mette Frederiksen som nordkoreansk diktator er nærliggende, hvis man taler med punkt 72-bogstaver, og at gå efter Lars Løkke og skyde ham i skoene, at han kun vil sælge bøger, tjah – det ville man også gøre i første time på et aftenskolehold i satire for begyndere.

Der var også en reportage fra en demonstration mod den angiveligt dybe stat og al dens væsen foran Christiansborg, blandt andet anført af tv-kendissen og sangerinden Saseline, som glad og gerne bekender sig til diverse konspirationsteoretiske verdensanskuelser.

Hun udtalte til Spangs mikrofon, at corona var pjat og papir, og at tvangsvacciner vil gøre os overvågbare ved hjælp af injicerede chips og aluminium med mere.

Så hun fik følgende svirp med på vejen: Ja, hvem skal man tro på? Alle verdens forskere eller hende, der valgte at få barn med Frederik Fetterlein?

Helt ærligt, Jonatan Spang. Sjovt nok, men altså ikke ligefrem nogen hverken elegant eller værdig pointe.

Til gengæld er det faste indslag ’Den omvendte Cavling’, som har til formål at udstille mediernes ofte tåbeligt klikliderlige vinklinger eller mangel på indsigt, lige i skabet.

I denne uge var det en journalist, der forsøgte at få Enhedslistens Rosa Lund til at demonstrere samtykkelyde for rullende kamera og lystne mikrofoner. Lige i øjet – og velplaceret.

Satire er bedst, når den overrasker, peger på det, vi måske ikke havde øje for i forvejen, og retter sig mod fordomsfuldt magtfuldkomne medlemmer af mediemaskineriet, der lefler for det ølbøvsende folkedyb i stedet for at passe deres egentlige arbejde, nemlig at bide magthaverne i haserne.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce